Brøndby vandt det hele
22.06.2005 08:58
Ikke nok med at hele Danmarks stolthed Brøndby IF vandt SAS Ligaen på suveræn vis med hele 12 point ned til forfølgerne. De blå-gule gjorde tilmed rent bord i Danmark ved at vinde alt hvad der overhovedet kan vindes. Tidligere i år blev pokaltitlen sikret for 5. gang i historien, og efter søndagens hjemmesejr over FC Nordsjælland var det en realitet, at Brøndbyholdet også er vinder af fair play-konkurrencen.
De danske mestre og pokalvindere vandt med en sikker margen ned til Esbjerg på 2. pladsen. Brøndby IF har med de tre titler rent faktisk kvalificeret sig til europæisk fodbold i tre omgange, men det bliver via mesterskabet at klubben indtræder i 2. kvalifikationsrunde til Champions League.
Brøndby IF modtager 50.000 som vindere af DBU's fair play-konkurrence. Pengene uddeles ved den første hjemmekamp i den nye sæson.
Læs mere om fair play konkurrencen her.
Brøndby tog det hele - Danmarks stolthed vandt alt hvad der kan vindes i Danmark, herunder titlen som mest fair play.