Rapport fra Tbilisi

26.07.2005 08:48

Det var noget af et syn der mødte Brøndbyspillerne i aftes, da de trådte ind pa Dinamo Tbilisis hjemmebane, Tbilisi Stadion. Nogle tog det med et smil, andre lettede et øjenbryn mens øjnene skuede mod først banen og derefter de stærkt nedslidte tribuner.

Tbilisi Stadion har forlængst set sine bedste dage, og selvom det snildt kan virke frygtindgydende med fyldte tribuner, er det nu tvivlsomt hvor mange tilskuere hjemmeholdet i aften har i ryggen. I begge ender af stadion er træbænkene stærkt nedslidte og forrådnede, cementen er også smuldret flere steder. På de to langsider i den ovale heksekeddel er der sæder.

Allerede i lufthavnen kunne man mærke den høje og meget trykkende temperatur. Ved ankomsten i Tbilisi lufthavn viste termometeret 36 grader og ved træningen en times tid senere, dvs. samme tid som kamptidspunktet i aften, var temperaturen blot faldet et par grader. Det kunne man nu ikke maerke nede på banen på et stadion, hvor der ikke er en vind der rører sig overhovedet og det var derfor bagende hedt for brondby.coms udsendte, der ellers i høj grad forsøgte holdte sig i ro.

Træning på Tbilisi Stadion

Brøndbyspillerne fik løst op i benene efter en lang flyvetur.

Spillerne under opvarmningen

Spillerne varmede let op.

Træning i baghaven

Efter en udmattende og særdeles lang flyvetur, der grundet flere omstaendigheder bl.a. betød at flyet mellemlandede i Ukraines hovedstad Kiev i godt og vel en time, var aftenens træning lettere forsinket i forhold til den oprindelige plan. Efter afrejsen kl. 8 mandag morgen dansk tid, ankom truppen, med følgeskab, først kl. 17.30 dansk tid (19.30 lokal tid).

Efter den korte køretur fra lufthavnen til Tbilisi Stadion i centrum af storbyen, var der et stort opbud ved truppens ankomst. Autografjaegerne gik især efter Michael Laudrup, ligesom journalisterne gjorde det. De lokale medier har i ovrigt lagt mærke til Morten Skoubos gode start på sæsonen, og han tiltrak en stor del af opmærksomheden fra de ivrige pressefolk i mens kunne folk som Johan Elmander, Marcus Lantz og Mads Jorgensen luske rundt i fred for de lokale.

Truppen startede træningen let med boldleg og smålob på en bane, der ligger langt fra den standard vi kender fra hjemegnen. Banen, der i bedste fald kan betegnes som en kløvermark, en ganske regulær villabaghave med mos, ukrudt og ujævheder så store, så det ligefrem overvejes at tape alle spillernes ankler op til kampen.

Det giver sig selv det er vanskelige forhold for et teknisk funderet hold, der ofte spiller bolden langs græsset. Selv for en super-tekniker som Kasper Lorentzen, var det helt igennem umuligt at styre boldens opspring. Selv om græsset er så langt så det ligefrem ligger ned, kan det måske være en fordel ikke at klippe det, eftersom det dækker godt for de mange bump og huller der er under græsset.

Træning på Tbilisi Stadion

Træningen set fra banens højde.

Endetribunen

Tbilisi Stadion har set bedre tider.

Indkvarteret

Der blev trænet lidt over en times tid, og størstedelen af tiden blev i sagens natur brugt på at løsne op i benene samt vænne sig til banens beskaffenhed. Som tiden skred frem fik spillerne meget bedre styr på spillet, og de fleste fandt efterhånden ud af det mere simple spil var at foretrække - og kontrollere!

Efter et overtalsspil uden den helt store tænding, gnist og gejst, kom der lidt mere fart over sagerne ved det afsluttende spil på mål. Eftersom der ikke var rullemål til rådighed, matte der tages kegler i brug den ene ende, og det får altså en hvis indvirkning på afslutningsløsten.

Alligevel fik Martin Retov smidt en kanonkugle af sted, som Casper Ankergren aldrig kom i nærheden af at redde. Og selvsamme Retov kunne senere score på det rigtige mål, da han langt ude fra loppede bolden over Ankergren - et flot mål der fik de omkring 100 fremmodte på lægterne til at spærre øjnene ekstra op...

Efter træningen og udstrækningen var der øjeblikkelig afgang til hotellet i centrum af byen. Her indkvarterede spillertruppen sig, mens bestyrelsen samt en lille håndfuld fra administrationen blev indkvarteret på et andet hotel få hundrede meter fra spillerhotellet.

Formiddagen bruges paa afslutning, opladning og forberedelse på aftenens vanskelige kamp mod et stærkt hjemmehold. Cheftræner Michael Laudrup forberedte allerede spillertruppen på de vanskelige vilkår i går aftes og i dag bliver truppen sat yderligere ind i aftenens modstander.

Ved middagstid lokal tid, viser temperaturmålerne 37 grader, og selvom det i øjeblikket er overskyet, er her bankende varmt i den georgiske hovedstad...

Træningen set fra tribunen

Fra lokal side forventes der op mod 20.000 tilskuere til aftenens Champions League-kamp.