Kim C: Glæder mig meget

13.07.2005 10:05

- Det er gået godt. Det har været nemt at falde til og det er nogle fine gutter på holdet.

Holdets nye angriber Kim Christensen er glad for opstartsfasen på Brøndbyholdet, efter sommerskiftet fra hollandsk fodbold. Træningsturen til Schweiz var en god start for en af truppens nye ansigter, der dermed fik god lejlighed til at lære de nye holdkammerater at kende.

- Det var en god tur, hvor vi spillede nogle gode kampe. Vi har holdt et fint niveau, og selvom vi var meget trætte i den sidste kamp mod Zürich, har det været lovende, mener Kim Christensen og fortsætter.

- Jeg synes det er gået fint i kampene. Jeg kan godt mærke jeg mangler lidt, men det skal nok komme. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme i gang og komme ind i den normale rytme igen når turneringen sparkes igang, smiler Kim Christensen.

I aften kan Kim Christensen få sin uofficielle debut i Brøndbytrøjen på Brøndby Stadion, når TELE2 Liga Cuppen afvikles med kampe mod FC Midtjylland og F.C. København.


Kim Christensen under gårsdagens træning

Det har været en fin opstart for Kim Christensen.

Kim Christensen i nærkamp med Niki Zimling

Kim Christensen har vist angrebsevnerne under træningerne, senest i går hvor han her vrider sig fri af en modspiller.

Kim Christensen i kamp om bolden

Efter en god start, ser Kim Christensen frem til efterårets mange opgaver i Brøndbytrøjen.