God statistik i Esbjerg Idrætspark

28.07.2005 11:48

På søndag er det ottende gang, Brøndby IF gæster Vestjylland til en kamp i SAS Ligaen, og indtil videre er statistikken ikke ligefrem mod Brøndby. De blå-gule har fået point de seneste seks forsøg i træk og har således ikke tabt i Esbjerg siden 7. maj 2000, hvor det blev til en 2-0-sejr til hjemmeholdet.

Herefter fulgte tre Brøndby-sejre på 7-0, 2-0 og 2-1, mens de seneste tre indbyrdes møder i Esbjerg Idrætspark alle er endt med pointdeling. Senest de to hold stod over for hinanden i Esbjerg var tilbage i marts måned, hvor resultatet blev 0-0. Det blev det også 12. april 2004, mens det 3. november sidste år endte 2-2 på to mål af Morten Skoubo.

Siden Esbjerg første gang rykkede op i Superligaen i 1999 har Brøndby mødt det vestjyske mandskab 15 gange. Statistikken siger syv Brøndby-sejre, fem uafgjorte og blot tre nederlag. Seneste møde var på Brøndby Stadion 22. maj, hvor det blev til en fejende flot 4-0 triumf. Den største sejr er stadig de imponerende 7-0, som blev udgangen på en direkte konfrontation med Esbjerg tilbage i august 2001.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk.

Hjørnespark i Esbjerg Idrætspark

Statistikken ser fin ud på udebane mod Esbjerg, men hjemmeholdet er tændte for at sikre sæsonens første sejr.