3-1 sejr over Sion

09.07.2005 21:07

Hvor anden kamp på træningsturen i Schweitz ikke var helt lige så velspillet som den første, var resultatet noget bedre. Brøndby IF spillede her til aften mod FC Sion, der uden de store problemer blev slået 3-1.

Som i den forrige kamp mod Auxerre, var Thomas Kahlenberg på pletten, denne gang som dobbelt målscorer. Efter en god første halvleg, hvor nyindkøbte Marcus Lantz bl.a. demonstrerede sine evner som bolderobrer og igangsætter, førte de gulblusede 1-0 på mål af Morten Skoubo.

Anden halvleg var også i perioder velspillet, men kvalitetsmæssigt levede spillet ikke helt op til første kamps højder, omend der blev skabt relativt mange chancer.

Thomas Kahlenberg scorede to gange, og først i kampens sidste minutter kom Sion på tavlen, efter dommeren mente, at Zimling havde haft hånd på bolden. Karim Zaza i Brøndbys mål var tæt på at redde, men reduceringen kunne han altså ikke gøre noget ved, og kampen endte med en ganske fortjent sejr på 3-1.

Startopstilling:

Zaza

Dan Anton, Kildentoft, Agger, Sennels

Lantz, Daugaard

Mads J., Elmander, Kahlenberg

Skoubo

Der blev skiftet flittigt ind og ud, og bl.a. fik Stefan Schmidt et længe ventet come back på den defensive midt, hvor han med stor arbejdsiver fik sat sit aftryk på kampen.

Der udover blev Kim Christensen, Kasper Loretzen, Niki Zimling, Thomas Hansen og Auri skiftet ind, sidstnævnte spillede den sidste del af kampen på højre back-pladsen.