Mads Jørgensen til Brøndby IF

28.02.2005 16:10

Brøndby IF har styrket sig i kampen mod det danske mesterskab, da der her til aften er indgået en 3½ årig kontrakt, gældende til 30. juni 2008 med Mads Jørgensen. Den 26-årige offensivspiller skifter med øjeblikkelig virkning fra norske Stabæk til Brøndby IF, hvor han tidligere optrådte med stor succes fra sommeren 2001 til sommeren 2003.

- Jeg er utrolig glad for at være tilbage i klubben. Det er klart det største der kunne ske for mig på nuværende tidspunkt. Jeg var utrolig glad for at være her sidst og det føles dejligt at være tilbage. Jeg ser frem til nye store udfordringer i en klub der har samme ambitioner som mig, udtaler Mads Jørgensen.

Den gennembrudsstærke midtbanespiller  har optrådt 62 gange for Brøndby IF, hvor det er blevet til 19 mål. Tilbage i efteråret 2001 fik han sin debut på det danske A-landshold da han kom ind i danskernes 6-0 sejr over Island.

Mads Jørgensen i Brøndbytrøjen under sin første periode i klubben

Mads Jørgensen er tilbage i Brøndbytrøjen, hvor han optrådte med succés fra 2001-2003.

Ekstra på brondby.com