Kamper: En sejr og en ny start

23.02.2005 15:11

- Det er en kamp vi spiller for at vinde. Så simpelt er det. Vi vil slutte af med god indtryk i Royal League i denne omgang. Vi er selvfølgelig skuffede over vi ikke kan gå videre, det er ikke muligt mere, og vi skal nu redde den tabte ære tilbage med tre point i morgen.

Højrekantspilleren Jonas Kamper var optimistisk da han her til eftermiddag blev indloggeret på spillernes hotel i Bodø, hvor holdet i morgen møder Tromsø IL i den sjette og sidste spillerunde i den indledende pulje i Royal League. Selvom de blå-gule er uden mulighed for at spille sig videre i turneringen, går holdet efter alle tre point i Nordlandshallen i morgen og taktikken er klar.

- Vi vinder ved stå sammen som hold. Først og fremmest skal vi, måske modsat nogle af de andre kampe, spille helt simpelt. Vi skal gå ud fra at stå godt på banen, få offensiven til at fungere ved at skabe nogle chancer, vi så skal være dygtige til at score på. Vi har ikke scoret i to kampe nu, og det har ikke været godt nok. Vi skal virkelig koncentrere os fra starten og så er det bare hårdt arbejde, siger han og fortsætter.

- Vi er virkelig opsatte på at nu skal det være. Den her kamp skal være et startskud på et godt forår. Med en sejr er vi godt igang og dermed kan vi få noget selvtillid med i bagagen til de kommende kampe. Jeg håber vi mod Tromsø kan vise de takter der i efteråret gjorde os så gode. Det kan vi også sagtens, men det kræver hårdt arbejde og det føler vi os klar til at levere, slutter U-21 landsholdsspilleren.

Her til aften kører spillertruppen ud til Nordlandshallen, hvor holdet får mulighed for at træne på kunstgræsset som i morgen danner rammen om kampen, der kan følges direkte på brondby.coms liveupdate.

Jonas Kamper i nærkamp med Peter Christiansen fra F.C. København

Efter nederlag til IFK Göteborg og F.C. København i de to seneste Royal League-kampe, er Jonas Kamper opsat på at starte på en forårsfrisk med en sejr over Tromsø.