Frem som optakt til Skjold-kamp
22.02.2005 09:42
Som optakt til opgøret mod Skjold i landspokalturneringen søndag den 6. marts, spiller Brøndby mod Frem i en sidste træningskamp næste tirsdag. Frem, der har Ebbe Skovdahl som træner, har haft en stribe af gode træningskampe i det nye år. Roskilde blev besejret hele 8-1, mens det er blevet til 1-måls sejre over Lyngby og Nykøbing Falster Alliancen. Holdet tabte dog 3-1 da modstanderen var Herfølge.
Træningskampen mod Frem spilles efter planen på en af Brøndbys græsbaner, medmindre vintervejret fortsat hærger. Følg med her på brondby.com for ændringer.
Udekampen i pokalturneringen mod Skjold spilles på Brøndby Stadion, eftersom Viasat Sport Divisionsholdet har lejet sig ind. Kampen spilles kl. 15.00 og billetter til opgøret kan bestilles her.
Brøndbyholdet skal i aktion mod et stærk Frem-mandskab næste tirsdag.