Fortjent nederlag

13.02.2005 08:48

Forholdene var på ingen måde optimale med en meget tung og våd bane da Brøndby IF hertil eftermiddag mødte IFK Göteborg i Royal League. Banen kan dog ikke undskylde den indsats de blå-gule lagde for dagen i første halvleg.

Det hurtige kombinationsspil tilskuerne var vidne til i efteråret, var fraværende, og Brøndby IF blev presset på alle fronter af det svenske hold. Ingen afleveringer ville lykkes, og spillet var generelt meget, meget langsomt.

Elmander

Elmander blev - modsat de IFK-angriberne - markeret tæt.

Ikke til at genkende
 
IFK Göteborg derimod var anderledes opsatte på at skabe kampen på hjemmebane. Den aldrende Håkon Mild viste med en offensiv indstilling at de gamle ben stadig er skruet rigtigt på og kunne uden de store problemer bringe hjemmeholdet foran uden på nogen måde at blive generet af det blå-gule forsvar.
 
Ikke lang tid efter var den gal igen da en returbold ikke blev sparket væk, og den tidligere svenske landsholdsspiller kunne med et langskud bringe hjemmeholdet yderligere foran. I denne fase kunne man på ingen måde genkende de blå-gule, der ikke fik sat mange ben rigtigt. Forsvaret blundede endda endnu en gang inden pausen, og Peter Ijeh kunne uhindret score svenskernes tredje mål.

Kamper

Jonas Kamper blev skiftet ind ved 2. halvlegs start og kom frem til flere muligheder.

En slags forvandling
 
Pausen kom kærkomment og cheftræner Michael Laudrup benyttede pausen til at skifte en anonym Martin Retov ud til fordel for skadesfri Morten Wieghorst, ligesom der også blev plads til Jonas Kamper på fløjen, i stedet for Johan Absalonsen. Spillet blev fra anden halvlegs start mere aggressivt, men på trods af den offensive forvandling lykkedes det ikke at få bolden i mål.

Wieghorst

Wieghorst fik 2. halvleg på banen.
 
Spillet fejlede dog som sådan ikke noget, men med en 3-0 føring fra første halvleg, kunne hjemmeholdet koncentrere sig om at forsvare sig. Det er dog den anden halvleg der skal bygges videre på, hvis der er noget der skal tages med fra kampen i Göteborg.
 
Brøndby IF tabte 3-0 til en godt organiseret svensk hold, hvor første halvleg bare skal glemmes hurtigst muligt. Allerede torsdag har spillerne mulighed for at revanchere sig i hjemmekampen mod F.C. København på hjemmebanen; en kamp der skal vindes for at holde fast i muligheden for at komme videre i Royal League

Ekstra på brondby.com