Vel ankommet til det sydlige Italien

14.12.2005 12:18

Lidt over kl.12 landede de to fly fra Københavns lufthavns lufthavn i Falcone-Borsellino lufthavnen i Palermo på Sicilien med spillertruppen, ledere, bestyrelsesmedlemmer, partnere og øvrige Brøndbyfolk.

Efter ganske få minutter rullede de første kufferter ud på bagage-båndet i lufthavnsbygningen, og kort efter havde hele Brøndby-delegationen indfundet sig i de ventende busser, der efter ca. 20 minutters ventetid kunne trille mod hotellerne.

Med politieskorte fra lufthavnen, gennem industriområdet og langs kysten, gik det mod hotellerne i træg tempo. Trods politieskorten, og chaufførens forsikringer om en samlet køretur på maks. 25 minutter, varede turen over en time gennem Palermo by, med helt tæt og passioneret kørsel som man kender det i Italien.

Hele delegationen er nu indkvarteret på hotellerne rundt i byen, og har for de flestes vedkommende eftermiddagen på egen hånd. Spillerne derimod, hviler på hotellet inden aftenens træning kl. 18:30 på Palermos stadion, La Favorita.

Du kan læse meget mere om træningen på Favorita senere i aften her på brondby.com.

Ankommet til lufthavnen

Efter ca. tre times flyvetur landede de to fly i Palermos lufthavn.

Spillernes bus

Der var tæt trafik da spillerbussen (den hvide) kørte mod spillertruppens hotel.