Retov: Vi kan overraske

15.12.2005 10:12

- Det er en kamp hvor vi har alt at vinde. Vi ved vi skal gå på banen for at vinde over et italiensk klassehold, siger Martin Retov til brondby.com efter årets sidste træning.

- Vi har spillet mange europæiske kampe i år, og vi har efterhånden fået en del rutine på holdet. Og vi ved det er noget andet at spille EC-kampe, og her har vi, måske, en lille fordel i forhold til Palermo, der mig bekendt i år er med for første gang. Så vi har bestemt en mulighed for at overraske.

- Men når det så er sagt, rokker det dog ikke ved det er Palermo der er klare favoritter, mener han.

Mod Lokomotiv Moskva spillede I med en mere afventende taktik, hvor du lå som offensiv midtbane bag Morten Skoubo. Kan vi forvente samme opstilling mod Palermo?

- Det er en mulighed, for jeg synes også det gik meget godt, men nu har vi ikke snakket taktik endnu, så jeg ved ikke hvordan vi starter, men min rolle bliver som sædvanlig at løbe en masse, bringe noget gejst ind på banen og så holde på bolden når det er nødvendigt. Og så vil jeg da gerne lave en enkelt kasse, det er da klart, smiler han.

Snak før træningen

Kort briefing før træningen på La Favorita.