Rasmussen: Ren skulder

09.12.2005 09:18

- I den første halve time er FCK bedst, men hele anden halvleg er vores. Vi presser dem godt, stresser dem, og fighter over hele banen, mener Thomas Rasmussen om 1-1 kampen i Parken i Royal League.

- De virker usikre i anden halvleg, hvor vi lægget et tungt pres. Desværre bliver sejren taget fra os ved det tyndeste straffespark jeg har oplevet. En bold falder ned i feltet, og vi er to mand der løber mod den. Jeg giver Bergdølmo en skulder, og han falder. Det var rent tyveri, men det er der ikke noget at gøre ved.

- Vi kan tage den gode anden halvleg med os, hvor presspillet fungerer rigtig godt og vi holder dem fuldstændigt fra chancer. Resultatet er hvad det er, men spillemæssigt kan vi være mere end tilfredse, selvom det ikke var en smuk kamp.

Thomas Rasmussen

Efter en flot indsats både defensivt og offensivt kunne Thomas Rasmussen være tilfreds med sig selv, og holdet efter 1-1 kampen.

Skuffet Lantz

- Lige nu kan vi ikke bruge det her til noget som helst. Vi får frataget sejren, og hvis man skal tage denne turnering seriøst, bliver man også nødt til at sætte seriøse dommere på, var velspillende Marcus Lantz' hårde ord i Parken.

- Alle kigger på dommeren da han fløjter straffe, og der er vel 22 spillere der griner af hvad han laver. Det er meget skuffende, og irriterende når man spiller i 90 minutter, at sådan noget skal afgøre kampens resultat.

Marcus Lantz

Marcus Lantz spillede en rigtig god kamp på den centrale midtbane, og var efterfølgende skuffet over overtids-straffesparket til hjemmeholdet.

 Retov juleønsker

- Det var en trist afslutning på en kamp vi ellers kontrollerede fuldstændigt i anden halvleg. I FCK er FCK bedre, men vi holder dem alligevel stort set fra chancer. De skaber ikke en eneste chance i anden halvleg, som jeg synes vi sidder på, mener Retov.

- Banen gør det ikke lettere i dag, og den er både tung og ujævn. Jeg har været med til væsentlig bedre spillede kampe, men vi leverede en god fight, indstillingen var i orden og tændingen i top. Jeg synes vi havde fortjent bedre, men det slutter lidt dumt.

- Jeg håber bare at julemanden ikke finder vej til Sicilien, runder Retov af med at træt smil.

Martin Retov

To af kampens bedste spillere, Martin Retov og Marcus Lantz, i aktion.