Per: Fremskridt i 2005

16.12.2005 11:50

- Jeg kunne ikke bidrage med så meget i dag. Jeg går og hoster slim op og hiver efter vejret efter løbeturene, siger udskiftede Per Nielsen.

- Resultatmæssigt kan vi ikke bruge det her til noget, men spillemæssigt gør vi en god figur i første halvleg. Vi får så en dum udvisning, hvor jeg godt synes man kan diskutere om dommeren helt har fingeren på pulsen, men sådan er det. Nogle gange går det vores vej, andre gange ikke.

- Vi har fået masser af erfaring af dette efterår, og jeg kan mærke på truppen vi er nået et godt stykke vej. Det skal kunne ses i foråret, men også på sigt, hvor den slags oplevelser vejer tungt for alle fodboldspillere.

- Lige nu kan vi gå på ferie med ingenting, og det er selvfølgelig en lidt flad fornemmelse, men der er ikke så langt igen. Vi skal være bedre til at sparke den ind, og der er andre ting at arbejde med, men vi har haft et godt 2005 med titler og en god udvikling i truppen.

- Jeg glæder mig dog til, at holde ferie nu, runder anføreren af med en mere end normalt mørk stemmeføring.

Klar til kamp

Kampens aktører går på banen i Palermo, men for Per Nielsens vedkommende blev det ikke til fuld spilletid.