Elmander opereret

09.12.2005 16:44

Her til eftermiddag blev Johan Elmander opereret for sin skadede finger i den venstre hånd, og ved 16-tiden var operationen udført af en af landets førende håndkirurger på Gildhøj klinikken, der ligger overfor Brøndby Stadion.

- Operation forløb fuldstændigt efter planen og uden komplikationer. Johan har det fint nu og vi kan se frem til han er spilleklar til sæsonstarten 2006, fortæller holdlæge Per Bjerregaard.

Selvom Johan Elmander blev skadet allerede i november måned 2004, blev det besluttet at han først skulle opereres i december 2005.

- I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at kommentere på en avis-artikel fra i dag i et formiddagsblad. Her udlægges det som om der har været problemer i forhold til planlægningen af operation, og at Johan og klubben skulle være uenige om operationstidspunktet. Det kunne ikke være mere forkert. Det har været planlagt længe og der har aldrig været bare én, der har hævet stemmen eller været uenig i beslutningen, som Michael, Faxe, Johan og jeg har truffet i fuld enighed. Jeg undrer mig virkelig over den artikel.

Johan Elmander

Johan Elmander kom på måltavlen mod F.C. København i sæsonens første møde. Efter den succesfulde operation forventes han klar til forårets kampe mod netop FCK på Brøndby Stadion.