Dan: Skulle have holdt mig væk

01.12.2005 09:13

Det var en lidt brødebetynget Dan Anton Johansen der talte med pressen efter aftenens kamp. Udvisningen kostede som sådan ikke noget i forhold til resultatet, men som han selv sagde, måske kunne han have hjulpet med at skaffe en sejr i stedet.

- Det der sker ,er at vi kæmper om bolden, og da bolden er væk går han direkte i ryggen på mig. Efterfølgende puffer jeg ham i siden, og det udnytter han godt, må man sige, jeg tror faktisk at han stadig ruller rundt ude på banen. Jeg skulle selvfølgelig bare have holdt mig væk, men det kan jeg ikke gøre om nu. Jeg må indrømme at jeg blev overrasket over udvisningen; dommeren havde jo så tydeligvis ikke set at den spanske spiller gik i ryggen på mig først.

- Holdet gøre det fantastisk i dag, og vi havde fortjent at vinde, men hvis man vil vinde, skal man score på sine chancer, og det kunne vi så ikke. Det skal dog ikke fjerne fokus fra at vi spillede en rigtig god kamp.