![](https://cde-bif-cms-prod.azureedge.net/media/dz4doroq/biffile0_4f9pm9mmpq0uzvxrw4tx_32340.gif?width=2560)
Ærgerlig Ankergren
16.12.2005 11:41
- Vi spiller fantastisk i det meste af første halvleg, specielt i starten. Jeg føler egentlig ikke der er så lang vej til det udlignende mål, men så scorer de til 2-0 og vi får en mand udvist i en og samme situation. Så er den kamp desværre slut, sukker en af Brøndbys bedste Casper Ankergren, der havde mange flotte redninger i Brøndbymålet.
- I anden halvleg spiller vi med tre mand i forsvaret, og det er klart det giver en del plads og nogle chancer. De får kun scoret på den ene, og jeg står vel meget godt i dag, men det kan jeg altså ikke bruge til noget, når der går tre ind.
- Palermo er gode, men jeg vil meget gerne møde dem på Brøndby Stadion. Vi stod lige og snakkede om, at de var dygtige i kontrafasen, men spiller vi 10 kampe mod dem vinder vi de 5. De så meget bedre ud på de videoklip vi har set, og de var langt fra fantastiske i aften.
- Puljens bedste hold var Moskva. Dem slog vi ikke, og nu er vi på vej hjem, runder den store keeper af efter en travl aften.
I fuld længde redder Ankergren her et Palermo-forsøg helt nede ved stolpen.