Skoubo: Vi har muligheder

04.08.2005 11:26

Jeg ville ikke spille på en sprøjte, men det gjorde nu heller ikke så ondt. Før én af deres spillere selvfølgelig rammer mig lige over tåen, så de sidste 20 minutter bliver lidt smertefulde, grinede den lange angriber Morten Skoubo, der ikke fik meget snor af gårsdagens tyske dommer i 3-1 sejren over Tbilisi.

- Nej, jeg ved ikke hvad jeg har sagt til ham tidligere, men jeg skulle ikke bevæge mig så meget før han fløjtede. Det er nu fint nok, det vigtigste er at vi er videre, fortsætter han.

- Vi skal være glade for vort hurtige mål i dag. Det tager pusten fra dem, og vi kan spille relativt stille og roligt resten af kampen. Måske derfor bliver det ikke en stor kamp, men den er jo allerede glemt, nu ser vi frem mod Ajax.

- Det bliver spændende at møde dem. Som jeg ser det har vi absolut mulighederne. Det kunne have været en værre lodtrækning, men det kræver at alle spiller op til deres allerbedste. Så tror jeg på vi kan få to meget lige kampe, og så har vi jo før set at Brøndby kan slå alle.

- For mit eget vedkommende venter jeg lige og ser. Tåen gør rigtig ondt lige nu, så jeg ved ikke helt med på lørdag. Næste onsdag har den bare at være i orden, slutter han af med et skævt smil.

Morten Skoubo jubler med Lorentzen og Mads Jørgensen

Morten Skoubo kunne juble med holdkammeraterne i gårsdagens 3-1 sejr over Dinamo Tbilisi.