Kim C: Så er der hul
01.08.2005 11:09
- Det første mål er selvfølgelig vigtigt. Det fjerner en hel masse pres og tanker, og når man så laver to, kan man næsten gå på vandet, joker dagens dobbelte målscorer.
- Jeg kommer nok ikke længere væk fra opstillingen når sådan noget lykkes, men jeg er en del af truppen som jeg var før i dag, og jeg ved, at Michael og John har store forventninger til mig. Det har målene i dag ikke ændret på.
Et par minutter var nok for Kim Christensen, der bombede Brøndby i front med 3-1.
- Desværre får jeg en skade til sidst i kampen, og humper lidt nu. Jeg ved ikke hvor slemt det er, men håber da på, jeg kan spille allerede onsdag.
- Episoden i lufthavnen er jeg dog kommet over - jeg fik simpelthen et black out, og vågnede ved at holdkammeraterne ruskede i mig.
Hurtig behandling.
- Den slags har jeg ikke oplevet før, og jeg kom mig hurtigt. Det var en underlig oplevelse, men mere er der vist ikke i det. Det er ikke en Bergkamp og flyskræk, bare rolig, griner den store angriber.
- Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg har scoret i en ligakamp sidst. Måske var det i november sidste år? Det er i hvert fald længe siden jeg har lavet to, så det er da specielt for mig. Det er en lettelse at lave det første mål, og nu er jeg i gang.