Elmander: Dejligt at score

20.08.2005 22:19

- Nogen skulle jo have titlen, og så blev det mig. Det kunne have blevet hvem som helst i dag, eller ingen, for vi spillede en rigtig dårlig kamp, mere er der ikke at sige til det, konstaterer Johan Elmander, der af fansene blev valgt som kampens spiller.

- Det var dejligt at få scoret et mål. Frisparket kiksede lidt, og jeg valgte at tage et ekstra træk uden om ham, der kom stormende frem. Så sparkede jeg hårdt og fladt til den, og det var fedt at se den gå ind.

- Det er længe siden jeg har scoret, og den slags har det jo med at komme i stimer, så måske er det et godt varsel, smiler den store angriber.

Ville udnytte pladsen

- Vi ville meget gerne længere frem på banen, men det skete ikke. Selv trækker jeg lidt langt tilbage, men jeg synes ikke vi får ikke udnyttet den plads der er foran deres forsvar, og vi får heller ikke folk med i feltet.

- Det var absolut ikke en smuk kamp, men det er svært at se på tabellen, og nu har vi spillet 6 kampe og vundet de 5. Det er trods alt ikke noget at være ked af.

- Det gik simpelthen for langsomt i dag, men vi vinder og hiver 3 point ud af en dårlig kamp. Den er glemt i morgen, og så ser vi frem til Ajax, runder Elmander af.