Uden mål i to hjemmekampe i træk

25.04.2005 09:49

Med det skuffende 0-0 resultat mod Silkeborg i søndagens sene SAS Ligakamp måtte Brøndby gå fra banen på Brøndby Stadion uden at komme på måltavlen for anden hjemmekamp i træk. Og det hører til de absolutte sjældenheder, at de blå-gule spiller to gange i streg på eget græs uden at finde vej til nettet.

Senest det skete var i sæsonen 1996/1997, hvor de sidste to kampe begge endte med 0-0. Sæsonens sidste kamp mod Herfølge 27. maj 1997 fulgte op på en målløs kamp mod ? Silkeborg IF. I det hele taget har de to hold spillet 0-0 en hel del gange på Brøndby Stadion. Første gang var 8. november 1992, og i alt er det nu sket seks gange. Alle seks nullerter er spillet på Brøndby Stadion!

2004/2005-sæsonen markerer desuden den mest målfattige, når man tæller opgørene mod Silkeborg. I alt er der kun scoret to mål i de tre indbyrdes opgør med midtjyderne ? det laveste antal nogensinde. Tættest på kommer sæsonen 1999/2000, hvor det blev scoret tre mål i de tre opgør.

Den sæson, hvor der er scoret flest mål i kampene mellem Brøndby og Silkeborg, er 1991/1992 samt 1993/1994, hvor der sammenlagt var 13 mål i fire kampe. I sæsonen 2002/2003, der endte med nedrykning til Silkeborg, blev der scoret 12 gange i de tre kampe mellem Brøndby og Silkeborg. Det er det højeste gennemsnit: Fire mål pr. kamp.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk

Brøndby på banen mod Silkeborg

Der var fest og farver på Brøndby Stadion, men nogle mål blev det ikke til.