Så kom første nederlag på udebane

11.04.2005 10:17

En flot stime af gode resultater på udebane blev brudt, da Brøndby IF søndag tabte med 0-3 til FC København i Parken. Det var Brøndbys første nederlag på udebane i denne sæson, ja, faktisk siden 13. maj sidste år, hvor det blev 0-1 mod ... FCK.

Siden da har de blå-gule spillet 11 kampe i træk på fremmed græs og fået point hver gang. Trods nederlaget er Brøndby stadig Superligaens stærkeste udehold med 22 point i 11 kampe - syv point flere end nummer to på listen, FCK.

At Brøndby ikke kom på måltavlen er ret usædvanligt, for det er faktisk tredje Superligakamp i træk efter 0-0 mod Esbjerg og 0-1 mod FC Midtjylland. Og man skal meget langt tilbage for at finde tre Brøndby-kampe på stribe uden scoring.

Senest det forekom var i 1985, hvor Brøndby spillede 0-0 tre gange mod AGF 5. maj 1985, Herfølge 12. maj og Hvidovre 19. maj. Helt uden scoring er Brøndby jo ikke, da Morten Skoubo sikrede 1-0 sejren i pokalturneringen mod netop FCK i onsdags.

Produceret i samarbejde med Elbech & Thomsen og netsuperligaen.dk

Brøndbyholdet kort før kick off

Rammerne på tribunerne var perfekte før topkampen, som Brøndby tabte, det første nederlag på udebane i denne sæson.