Retov: En perfekt dag
07.04.2005 09:18
- Man kan godt kalde det en forløsning, for selvfølgelig er det
en lettelse at vinde, og så på den måde vi gør det i dag. Vi spiller en
flot kamp, som vi styrer i lange perioder, vi scorer og vi holder dem
på en enkelt chance i 90 minutter. Det kan da kaldes en perfekt dag,
smiler Martin Retov.
Den arbejdsomme tekniker spillede vel forårets bedste kamp, og han er da også godt tilfreds med sin egen indsats.
-
Jeg synes også det gik godt mod FCM, men det er da klart det er en
bedre følelse i dag. Vi skaber mange chancer, og vi bliver ved, selvom
vi ikke får scoret. Da så Morten putter den ind, kan man mærke på hele
holdet, at det er en forløsning der letter stemningen. Spillemæssigt er
vi inde i en god udvikling, og jeg synes egentlig ikke vi er meget
bedre i dag end i weekenden. Netop derfor betyder sejren meget,
konstaterer han.
- FCK har fået en flot start, og vi har fået en
mindre god start. På den baggrund er det dejligt, at kunne styre kampen
mod dem, og det giver os da god selvtillid inden på søndag. Vi må bare
huske på, at det er en helt anden kamp, og fokusere på at holde fast i
indstillingen hele vejen igennem.
Martin Retov var tvivlsom op til kampstart, men spillede 80 minutter på højt niveau.
-
Jeg var måske ikke 100% i orden, og må da også bede om at blive skiftet
ud til sidst, men jeg var da helt sikkert klar til at spille. Det er
jeg også til på søndag, ingen tvivl om dét, slår han fast.
- Det
er over hele linien vi spiller godt i dag. Vi ville gerne have scoret
et mål mere, og hvor 2-0 ville være perfekt, er 1-0 vel resultatmæssigt
?bare? OK. Derfor kan man nu godt finde et par smil i omklædningsrummet
alligevel, kommer det med et glimt i øjet.
- Vi er i en
fantastisk form i øjeblikket, og selvom vi ikke har haft resultaterne,
er vi slet ikke i tvivl om, at de vil komme. Vi kan stadig blive bedre,
og vi skal blive skarpere foran kassen, og målet i dag var et skridt i
den rigtige retning på dén front. At netop Morten fik scoret var
vigtigt for os alle, og nu skal vi holde fast.
- Jeg glæder mig i hvert fald til på søndag, afslutter Retov presse-seancen.
Morten Skoubo har bragt Brøndby foran og jubler med holdkammeraterne foran Faxe-tribunen.
Ekstra på brondby.com