Defensiven god mod Silkeborg

22.04.2005 09:35

Den gode defensive hos Brøndby i denne sæson bliver af en eller anden årsag ekstra god, når det er Silkeborg, der står på den anden side af midterlinien.I denne sæson har Per Nielsen og kompagni kun lukket 15 mål ind, men ser man på kampe mod Silkeborg er statistikken helt forrygende.

I de seneste 20 indbyrdes opgør i SAS Ligaen er lykkedes for Brøndby IF at holde nullet mod Silkeborg intet færre end 12 gange. I samme periode har Silkeborg kun holdt Brøndbys angribere i skak en hel kamp tre gange.

Ret mange af de helt store sejre er det ikke blevet til. De største er 7-1 i Silkeborg og 4-0, der er Brøndbys største sejr nogensinde over Silkeborg på Brøndby Stadion. Silkeborg har kun vundet én gang på Brøndby Stadion de seneste seks sæsoner og kun tre gange ud af 23 mulige i Superligaens historie.

Søndagens kamp er den 45. mellem Brøndby og Silkeborg. Brøndby har vundet 22 gange, mens Silkeborg har hentet 10 sejre og 12 kampe er endt med uafgjort.

Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk

Per Nielsen i sæsonens første kamp mod Silkeborg

Per Nielsen og resten af forsvaret har en god statistik mod Silkeborg i denne sæson.