Ud i den virkelige verden, del 1

I mange år var han på Brøndbys ligamandskab en elegant højrekantspiller, der med sine mange målgivende afleveringer havde en stor andel i, at ligaens topscorer flere gange kunne findes blandt Brøndbys angribere. Sådan er det ikke længere. Som 32-årig stoppede han med at spille fodbold på topplan, og nu lever han et meget anderledes liv, selvom det ikke er helt uden fodbold.

At stoppe som 32-årig er en relativt tidlig alder for en professionel fodboldspiller, men Ole Bjur vurderede, at det var det rigtige tidspunkt for ham.

- Der var egentlig mange forskellige årsager til, at jeg stoppede på det tidspunkt. Jeg var nået til et punkt, hvor jeg havde lyst til nogle andre ting. Jeg følte, at jeg ikke længere blev bedre som fodboldspiller, og så ville jeg gerne stoppe på toppen, mens jeg stadig var i stand til at spille op til mit bedste.

Førte klubben til toppen

Når Ole Bjur bliver bedt om at pege på nogle højdepunkter i sin fodboldkarriere, kan man godt fornemme, at han trods det forholdsvist tidlige stop ser tilbage på sin karriere med en vis glæde og stolthed.

- Højdepunktet var nok de tre danmarksmesterskaber på stribe midt i 90'erne, hvor vi også vandt The Double en gang. Der har også været nogle store Europa Cup-kampe og nogle landskampe. Det har været skægt at være med til. Jeg kom til klubben, da det hele crashede med Interbank og en 7. plads. Det var sjovt at være med til at føre klubben tilbage til toppen.

- At have været med til den proces, synes jeg, har været højdepunktet, men man kan selvfølgelig også pege på enkelte kampe, som f.eks. da vi vandt 2-0 over AaB og sikrede os mesterskabet, mål på landsholdet eller da vi vandt 5-0 over Karlsruhe. Det har været skægt at have været med til at føre en klub med så store traditioner og forventninger som Brøndby tilbage til succes.

Selvom det var et selvvalgt stop, var det ikke helt nemt for Ole Bjur at sige farvel til fodboldlivet.

- Det sværeste at undvære i starten var den sociale del. Jeg havde været vant til at være en del af en enhed, en del af et kollektiv, hvor man tilbringer utroligt meget tid sammen og sammen er under et stort pres hele tiden. Det kom bag på mig, at det var den sværeste del at undvære.

- Det første halvår savnede jeg ikke fodbolden, men som tiden gik, begyndte lysten at vende tilbage. Så begyndte jeg at spille lidt oldboysfodbold, og det dækkede meget godt mit behov. Jeg kom til at spille med nogle af de samme spillere igen, så det var rart.

Fik den personlige frihed tilbage

Afskeden med topfodbolden var dog ikke kun et tab af vennerne. Ole Bjur lægger også vægt på, at det har åbnet muligheder for at beskæftige sig med andre ting.

- Det bedste ved at stoppe var at få den personlige frihed igen. Når man er professionel fodboldspiller, er man meget låst. Man er forpligtet til at leve et seriøst liv, man er nødt til at engagere sig 100 procent, og alle weekenderne går med fodbold. Jeg var den, der altid gik tidligt hjem, så at genvinde den personlige frihed, har været det bedste ved at stoppe.

Selvom det ikke er hans levevej længere, er fodbold dog stadig en hel vigtig del af Ole Bjurs liv.

- Jeg har fået et andet forhold til fodbold nu. Jeg spiller oldboysfodbold og nyder det i fulde drag. Det er lidt, som da jeg var dreng. Jeg spiller kun, fordi det er sjovt. Jeg syntes også, at det var sjovt, da jeg var professionel, men der var også så mange andre ting, der spillede ind. Jeg har en anden glæde ved fodbolden nu. Der er ikke noget på spil, men det er sjovt at spille. Der gik måske et år, før lysten rigtigt vendte tilbage, men nu er lysten der igen, og det er rart. Jeg kan ikke helt leve uden at spille en gang imellem, så fodbold fylder stadig meget.

- Alt i alt er mit liv markant anderledes. Før var fodbold altoverskyggende; arbejde og hobby smeltede sammen - det var en livsstil, og den skulle leves 100 procent ud, hvis det skulle være optimalt. Nu ligner mit liv nok mere andre menneskers.

- Jeg følger også stadig meget med i fodbold, primært Brøndby og SAS Ligaen. Jeg ser en del fodbold i fjernsynet, og jeg ser også kampe på stadion med jævne mellemrum. Jeg føler, at jeg er meget godt ajour, dels fordi jeg spiller oldboysfodbold i klubben, og så støder jeg også ind i folk, når jeg er på stadion for at se kamp. Jeg føler mig altid hjemme, når jeg er i klubben. Når jeg bliver skadet på oldboysholdet, har jeg også stadig mulighed for at blive behandlet, så det er helt fint.

Du kan læse anden del af interviewet i morgen.

Bragt i Fodbold i Brøndby, nr. 1 2004