Statistikken peger på sejr

18.03.2004 00:00

Der er lagt op til, at Brøndby kan få revanche for 1-6-svipseren mod Esbjerg i forårspremieren. Flere ting i de statistiske annaler peger nemlig i retningen af en Brøndby-sejr lørdag mod OB. Brøndby er superligaens bedste udehold i denne sæson, hvor det er blevet til 26 af 30 mulige point via otte sejre og to uafgjorte. Samtidig er Brøndby det eneste hold, der har slået OB på det ellers så uindtagelige Odense Stadion i denne sæson.

Den 20. september vandt Brøndby med 1-0 på et mål af Thomas Kahlenberg, og det var faktisk OB?s første hjemmebanenederlag i 17 kampe. Siden da har fynboerne godt nok gjort rent bord. Seks kampe er blevet forvandlet til 18 point. Målscoreren hedder 17-6. Så der er ingen tvivl om, at Brøndby møder et stærkt OB-hold, der især henter deres point på eget græs.

Jubel i Brøndbylejren.

Brøndby har også superligarekorden for flest udekampe i træk med scoring at læne sig op ad. Hvis man kan score i 40 kampe på stribe, så kan man vel også lave mål i nummer 41? Kan man selv score mål, er man nået langt i bestræbelserne på at hente point. Senest Brøndby ikke fik point på udebane var 22. juni 2003, hvor det blev til et 3-4-nederlag til allerede nedrykningsdømte Silkeborg.

Kampens dommer er Tonny K. Poulsen, som har dømt Brøndby tre gange i denne sæson. Alle tre gange har Brøndby vundet, og faktisk er der end ikke scoret mod Brøndby i kampe med Poulsen som dommer. OB har han dømt to gange. Heller ikke fynboerne har tabt med Tonny K. Poulsen ved fløjten i denne sæson.

Godt angreb overfor godt forsvar

Det er superligaens bedste angreb, der står overfor det næstbedste forsvar i ligaen. OB har lavet 45 mål i denne sæson, mens Brøndby blot har lukket 20 mål ind. Kun Esbjerg har scoret ligeså mange mål som OB ? også 45 ? og kun FCK har lukket færre mål ind end Brøndby ? nemlig 17. Af OB?s 45 mål er det Mwape Miti og Steffen Højer, der har sørget for langt størstedelen. Tilsammen har de to målfarlige herrer scoret 26 mål. De to ligger henholdsvis nummer to og nummer tre på topscorerlisten.

er Lorentzen i fin stil med bolden.

I de seneste ti indbyrdes opgør er det Brøndby, der har haft overhånden. Brøndby har seks sejre, mens OB kun har vundet to. Målscoren er også temmelig klar i Brøndbys favør: 20-9. Det er i øvrigt kun to år siden, OB og Brøndby mødtes i marts måned på Odense Stadion, hvor OB hentede deres seneste sejr over Vestegnens Drenge. Dengang fik knap 7.000 tilskuere en særdeles underholdende kamp at se.

OB bragte sig hurtigt foran 3-0, Brøndby indhentede og kom op på 3-3, inden Andrew Tembo med sit andet mål i kampen afgjorde 4-3-matchen til fynsk fordel. Sådan en underholdende affære ser vi gerne igen. Men helst med omvendt fortegn.


Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk


Ekstra på brondby.com