Sidste træning før revanchekamp

19.03.2004 00:00

Dagens træning var rykket en halv time frem, da spillererne her til formiddag trænede på bane 11. Den lidt mudrede og bulede bane blev ikke belastet voldsomt, for en del af tiden trænede spillerne bag det ene mål. Her coachede John Faxe dem igennem nogle fysiske test, hvor spillerne blandt andet duellerede om hurtighed, små skridt og hurtige vendinger.

Den sidste del af træningen foregik på banen, hvor Laudrup og Faxe kørte forskellige taktiske formationer. Dan Anton Johansen scorede endnu engang under træning, ligesom Andreas Jakobsson tegnede sig for en flot kasse. Mattias Jonson, der i går var tilbage på træningsbanen efter sygdom, scorede også på en flot flugter under overlæggeren, mens det også blev til en skævert på en oplagt scoringschance. Alligevel var det endnu en god træning for Jonson, der ifølge Jonas Kamper havde en fantastisk træning i går.

- Jo det gik helt perfekt i går, ligesom det også var fint i dag. Jeg er selvfølgelig tændt og klar efter min sygdom, men det kniber nu lidt med pusten, bekræftede Mattias Jonson med sin dansk/svenske dialekt.

Taktikmøde på midten.

Karsten på banen

Som Karsten Johansen selv regnede med da brondby.com snakkede med ham i onsdags, var han i dag på træningsbanen. Om det venstre knæ havde han et knæbind, men den stærke angriber var en glad mand da træningen var overstået.

- Det gik godt, der var overhovedet ikke noget. Når jeg sparker helt igennem, kan jeg mærke en lille bitte smule i knæet, men det er slet ikke noget alvorligt. Jeg føler selv jeg er klar til en tur til Odense, sagde Karsten Johansen til brondby.com.

Karsten Johansen har netop haft en afslutning på mål.

Seneste kamp i Odense

Da Brøndby IF sidst var på besøg i Odense, blev det til en 1-0 sejr på mål af Thomas Kahlenberg, men et kik i statistikkenpå netop denkamp, afslører at Kim Daugaard brændte straffe i den kamp. Det var Kim Daugaard ikke meget for at snakke om da brondby.com konfronterede ham med de kedelige facts.

- Det var dog noget underligt noget at komme ind på...skulle vi ikke bare glemme det!?! Jo, jeg husker det selvfølgelig godt, men vi vandt jo kampen alligevel. Nu gælder det så kampen i morgen, og vi har arbejdet på hvordan vi skal gribe det an, fortalte en smilende Kim Daugaard efter træningen, uden dog at ville afsløre hvordan man rent taktisk har tænkt sig at gribe kampen an.

Ankergren var aktiv

er Ankergren var meget højtråbende under dagens træning , men det var først da træningen var færdig, han var rigtig aktiv.Først lavede han udspark fra målet, hvorde fleste bolde var helt skæve. Derefter var det Ruben Bagger der skulle fodres med indlæg fra højrefløjen, og selvom enkelte da lå lige til højrebenet for Bagger,vil det nok være en god idé, hvis Jonas Kamper viser Ankergren hvordan man laver et præcist indlæg fra højrekanten.

Den sidste ting Ankergren udmærkede sig med, var da han overfaldt Dan Anton Johansen, der siddende fra sidelinen havde fuldt Ankergrens energiudfald på banen. De to humørbomber tumlede rundt i græsset et minutstid, mens de fremmødte pressefolk fik knipset med kameraerne. Gad vide om vi i morgen har en overskrift i et formiddagsblad med ' Brøndbyspillere i slåskamp ' ...

Dan Anton og Ankergren i infight. Dan Anton ligger øverst.

Ankergren kan her se Dan Antons 'lige højre'.

Og her får Ankergren dødsstødet.