Sæder bliver - ståpladser bevares

09.03.2004 00:00

Brøndby Stadion vil have sæder på alle tribuner når Laudrups drenge på søndag tager hul på forårssæsonen i SAS Ligaen. Sæderne på Nedre Faxe Tribunen som blev monteret i forbindelse med UEFA Cup-opgøret mod Schalke 04 i efteråret, og som sikrede at også 26.000 tilskuere kunne overvære 3. runde-kampen mod FC Barcelona, bliver ikke afmonteret.

- All-seater stadions er vejen frem. Dét har længe været holdningen hos det europæiske fodboldforbund, UEFA, der således ikke tillader at kampe i de europæiske turneringer afvikles med ståpladser. De engelske klubber har siden Hillsborough-katastrofen været foregangsmænd på dette område.

- Også DBU lægger vægt på at antallet af siddepladser kontinuerligt udvides til fordel for sikkerheden på de danske stadions, lige som det har indgået i forhandlingerne om turneringen Royal League at kun siddepladser må benyttes, fortæller adm. dir. Per Bjerregaard.

Faxe Tribunen markerer Brøndby IF's Europa Cup-kamp nr. 100.

Stadig mulighed for at stå

Vi har valgt at følge UEFA?s linje. Brøndby Stadion vil derfor fremover have sæder på alle tribuner. Så længe det ikke strider mod UEFA?s og DBU?s retningslinjer, vil vi dog ikke blande os hvis tilskuerne vælger at stå op under kampene.

Billetter og sæsonkort til Faxe Tribunens nedre afsnit stadig blive solgt som unummererede ståpladser til danske liga- og pokalkampe. Samtidig vil der når sæsonen 2004/2005 indledes, ikke længere blive udstedt nye aktionær- og sponsorbilletter til Faxe Tribunen.

I efterårets sidste ligakamp - mod FC Nordsjælland - var der for første gang sæder på Faxe Tribunen til en ligakamp.

Stemningen lever videre

- Vi er naturligvis kede af beslutningen om at gøre sæderne permanente, men vi tager den til efterretning. Det er klart at der i starten vil være nogle sure miner over klubbens beslutning, men jeg tror ikke stemningen vil lide skade af at sæderne bliver siddende. Folk vil jo stadig stå op, og mod Barcelona og især Schalke så vi jo at stemningen sagtens kan holde niveau. Sæderne betyder i den forbindelse at de som yder mest til at skabe stemning, i højere grad vil få noget der minder om en fast plads, lyder formanden for Brøndby Support, Jais Tindborgs, kommentar.

- Jeg er godt klar over at jeg flere gange har lovet at vi ville bevare ståpladserne på Brøndby Stadion, men tendenserne går i retningen af sæder overalt, lige som at udgifterne til opbevaring, montering og afmontering af sæderne langt fra er ubetydelige. Vi tror fuldt og fast på at den fantastiske stemning på Brøndby Stadion vil fortsætte med at udvikle sig. Vi har netop af den grund besluttet at holde tribunen fri for aktionær- og sponsorbilletter fra den kommende sæson - med det håb at vi snarest oplever at alle pladser her er solgt til sæsonkortholdere, afslutter Per Bjerregaard.

Ekstra på brondby.com