Retov: Vi bliver svære at stoppe

04.03.2004 00:00

- Det er måske ikke lige til at se hvor højt et tempo vi egentlig er oppe i for tiden, fordi Barcelona spiller så hurtigt som vi så i aften. Men målt på danske forhold står vi lige nu rigtigt stærkt. Barcalona kunne stoppe os i UEFA Cup'en, men i ligaen tror jeg ikke vi kan stoppes.

Optimismen fejlede ikke noget da midtbanedynamoen Martin Retov dukkede op fra omklædningsrummet på Camp Nou efter det samlede 1-3 nederlag til Barcelona.

Efter en enkelt kamps karantæne var Martin Retov tilbage i startopstillingen.

De ER altså bedre end os

Cheftræner Michael Laudrup havde forinden på en pressekonference svaret på spørgsmålet om spillerne var nervøse og antydet at det kunne være tilfældet, men at det bør man højst være det de første minutter på banen. Retov har derimod ikke i tvivl.

- Jeg synes ikke at vi virkede nervøse. Men vi var altså oppe mod en modstander der ER bedre os. Det kan vi ikke komme udenom. Vi gjorde det egentlig ganske udmærket indtil de kom foran 1-0, og så var der ikke så meget at gøre. Vi kom til at løbe efter dem i store dele af kampen, og dermed fik vi også set hvor hurtigt det går på Europas højeste niveau.

Og dér vil Martin Retov op.

Jeg siger ikke at vi kommer til at spille lige op med hold som Barcelona her og nu. Men vi har så mange udviklingsmuligheder og så stort et potentiale i truppen at vi nok skal komme til at gøre os gældende.

Ekstra på brondby.com