Når drømmen slutter, del 2

Der er åbenlyst store forskelle i at være professionel fodboldspiller og at arbejde i Brøndby IF?s administration. Afsavn har der da også været en del af efter overgangen til kontorjobbet.

- Jeg var jo heldigvis i den situation, at jeg selv valgte tidspunktet, hvor at jeg skulle stoppe. Jeg kunne efterhånden mærke, at jeg ikke nåede lige så hurtigt og lige så lang ud til boldene. Så jeg var for så vidt helt afklaret. Dét jeg dog savner allermest, er den fysiske aktivitet, at bruge sig selv, og ikke mindst omgangstonen i omklædningsrummet, forklarer Mogens Krogh.

Kim Vilfort istemmer:

- Jeg var som sådan også velforberedt, men alligevel må jeg indrømme, at jeg savner det fællesskab, miljø og den stemning, der er på et fodboldhold. Den del kan man ikke helt opnå i et kontormiljø. Der er behov for en anden slags forståelse spillerne imellem, en accept af hinanden, og generelt en større personlig berøringsflade, end der behøver at være på et kontor. Og så er der lige det der med at gå ud og lege med en bold, det mangler jeg.

Kollektivet gør stærk

De personlige erfaringer, man gør sig som professionel fodboldspiller, kan da også bruges i det daglige arbejde. Eller som Mogens Krogh udtrykker det:

- Når man som spiller har været vant til at være i et kollektiv, hvor man er fælles om et mål, tilegner man sig nogle værdier, der direkte kan overføres til et normalt arbejde. Vi har jo været vant til at være der for hinanden, motivere og ikke mindst tage ansvar for hinanden. Rent ledelsesmæssigt har der da også været ting at hente som en af de ældre spillere, som var øverst i hierakiet og dermed ofte være den, der er gået forrest i forhold til mange af de yngre spillere. Men samlet set har jeg lært at kollektivet gør stærk, og at egoisme ikke bringer en så langt på sigt.

- At kunne være fælles om opgaver, med alle slags mennesker, med intern konkurrence på en god måde, giver en noget ballast, som kan bruges i mange af livets facetter. At man derudover lærer at være på når det kræves, og at man lærer at motivere sig selv, og ikke mindst at fokusere fuldstændigt på løsningen af en opgave, er jo kun et plus på det personlige CV, supplerer Kim Vilfort.

Fra succes til succes

Begge de to tidligere topspillere er dog enige, om at det har hjulpet dem meget at spille i Brøndby IF. At have opnået de ting, som begge har været en del af med den ubetingede mest succesrige fodboldklub i Danmark i nyere tid, er de færreste forundt, men samtidig kan man ikke undlade at tænke over, om de store succesoplevelser også kan opnås uden for banen.

- Der er en helt anden glæde ved at se frugten af sit arbejde som talentchef. Mange af de unge spillere, jeg nu har fulgt gennem en årrække, er nu begyndt at vise sig i A-truppen. Det er en stor motivation for mig at se de unge spillere slå igennem og dermed kunne sige, at det er en del af ens arbejde, der har gjort, at klubben er, hvor den er i dag. Det er yderst vigtigt i mine øjne at beholde identiteten som klub og ikke bare en eller anden virksomhed, hvor den eneste værdi i foretagendet er penge.

- Jeg mener, at vi har et stort socialt ansvar for de spillere, der ønsker at være i og omkring os. Der må ikke komme for meget kynisme ind i sporten, vi skal udvikle talenter, men bibeholde den menneskelige faktor, afslutter Kim Vilfort.

- I takt med at jeg er blevet ældre, tackler jeg tingene på en anden måde - ingen tvivl om det. Så den ekstreme glæde ved succeserne mangler jeg ikke som sådan. Og det virker jo også i begge retninger. På træningsbanen kan man kalde hinanden ting og sager, uden at det betyder noget, men jeg er ikke sikker på at den går på kontoret? Man skal kunne indordne sig, så ens tolerance bliver lidt mere veludviklet, end den ellers har været på fodboldbanen.

- Men lige nu er jeg mest glad for, at jeg slipper for vintertræning, kunstgræs, og hvad der ellers er i den sure optaktsperiode, men det er da heller ikke fordi jeg vejer mere end da jeg var spiller. Kiloene sidder nok bare lidt anderledes, runder Mogens Krogh af.

Bragt i Fodbold i Brøndby, nr. 1 2004