Når drømmen slutter, del 1

Der har aldrig været tvivl om, at Brøndby IF er en af de klubber i Danmark, der satser mest på udviklingen af talenter, og senest efter Michael Laudrups ansættelse som cheftræner, har de unge spillere også set, at det betaler sig at knokle på træningsbanen. Navne som Jonas Kamper, er Lorentzen, Niki Zimling har brændt sig fast hos de mange blå-gule supportere, der følger de blå-gule.

Alle er unge spillere, som har fået chancen på førsteholdet, og som har grebet den med succes. Men medaljen har dog en bagside: Mange unge spillere vokser op med håbet om og motivationen til at blive professionel fodboldspiller i Danmarks mest populære fodboldklub, men det er langt fra alle det lykkes for. De oplever i stedet at karrieren slutter, før den overhovedet er begyndt.

Der er dog også tilfælde hvor topspillere skal integreres på arbejdsmarkedet efter en veloverstået karriere i gult og blåt. Spillere, der har levet af fodbold med alt hvad det indebærer i 15-20 år, og som derefter skal ud og have et normalt 8-16 job, oplever ofte, at det er en svær proces at skulle overgå fra banen til bænken.

Verdens bedste job

To af Brøndbys helt store profiler gennem tiderne er Mogens Krogh og Kim Vilfort. Spillere der har oplevet de helt store triumfer både i gult og blåt, men også i rødt og hvidt. Da tiden var inde til at stoppe, fandt begge spillere dog hurtigt på plads i Brøndby IF?s administration, hvor Mogens Krogh er blevet direktør for marketingselskabet SAKAMOTO, og Kim Vilfort har fået ansvaret for talentudviklingen.

Lighederne hører dog ikke op dér. Begge er enige om at arbejdet som professionel fodboldspiller er det bedste job, der findes.

- Det er ikke alle der får muligheden for at have sin hobby som arbejde, så på den måde føler jeg, at jeg har været meget privilegeret. Arbejdstiderne har jo også gjort, at jeg har haft utrolig megen tid til overs til familien på trods af, at jeg har spillet kampe i weekenden. Typisk træner man jo en gang om dagen, hvorefter man har resten af dagen for sig selv. Det er dog ikke det, jeg har sat mest pris på i min tid som spiller. Den sociale del i omklædningsrummet og muligheden for at lege hver eneste dag, er det jeg savner mest. For mig har fodbold altid været en leg, og at få penge for at lege, er de færreste forundt, fortæller Kim Vilfort.

- Selvom mange tror, at fodboldspillere er egoister for at pleje deres karriere, er det så langt fra sandheden, som man overhovedet kan forestille sig. Hvis en spiller har en dårlig kamp og måske koster et vigtigt mål, er der ingen der bærer nag i omklædningsrummet. Det er helt sikkert, at alle kommer med opmuntringer og aldrig det modsatte. Det samme ser man på træningsbanen, hvor man kan råbe alt muligt til hinanden, men alligevel er det bare en del af gamet, der bare er med til at sætte den enkelte op og gøre holdet bedre, supplerer Mogens Krogh.

Fra fritid til frihed

Mogens Krogh og Kim Vilfort valgte selv tidspunktet for, hvornår karrieren skulle indstilles og støvlerne skulle byttes ud med de blankpolerede sko, der bedre klæder administrationsgangen. Derfor var overgangen fra banen til bænken heller ikke så kompliceret som man ellers kunne forestille sig.

- Efter 30 år i fodbold bliver man nødt til at vurdere fremtiden kontrakt for kontrakt, men også på det område har jeg følt mig yderst privilegeret, smiler den gamle førsteholdsmålmand.

- Allerede et par år før det blev aktuelt for mig at stoppe, talte jeg med Per Bjerregaard om muligheden for at mit nye liv skulle være et arbejde i administrationen. De sidste tre år af min karriere har jeg derfor deltaget i en masse projekter, der skulle give mig et indblik, i hvordan der arbejdes i administrationen, liges om jeg mentalt kunne indstille mig på, at det på et tidspunkt ville tiden til at stoppe.

- Det har dog alligevel ikke været helt let - og slet ikke for familien. Før i tiden havde jeg jo masser af fritid til at være sammen med familien og klare de dagligdags ting, hvor jeg nu har længere arbejdstider. Jeg har dog meget mere frihed nu; jeg kan nu tillade mig at drikke et ekstra glas rødvin til familiefesten i weekenden, fordi jeg ikke skal være parat til en kamp dagen efter. Som spiller har man masser af fritid, men ikke så meget frihed, nu er det omvendt.

Tid til ferie

Heri er Kim Vilfort helt enig.

- Jeg kan nu i meget større stil disponere over min fritid på trods af, at der ikke er så meget af den som tidligere. På den måde kan jeg prioritere tiden til familien. Jeg har jo rejst meget med både Brøndby IF og landsholdet, nu har jeg muligheden for at få en masse oplevelser med familien også. Nu kan vi tage på skiferie eller lignende, mens de andre sveder på de frostkolde baner, griner EM-målscoreren fra 1992.

- Personligt var jeg så forberedt, som jeg kunne være, da jeg stoppede. De sidste tre kontrakter var på et halvt år af gangen, det vigtigste for mig var at slutte på toppen og ikke slutte som reservespiller på 2. holdet. Jeg synes også at 35 år var en god alder at stoppe i. Jeg har jo hele tiden haft den fordel at jeg nærmest var sikret arbejde, når jeg engang stoppede. Som uddannet skolelærer har det vist aldrig været svært at får arbejde, så på den måde var jeg også godt stillet. At Brøndby IF så valgte at tilbyde mig arbejde som talentchef, er jeg jo bare glad for, slutter Kim Vilfort i den første del af interviewet.

Læs også anden del af interviewet her på brondby.com.

Bragt i Fodbold i Brøndby, nr. 1 2004