Fremgang for Karsten

17.03.2004 00:00

Mens holdkammeraterne ligenu træner hårdt i det skønne forårsvejr, har Karsten Johansen her til formiddag modtaget behandling i knæet efter et uheld under mandagens træning.Efter et tilfældigt sammenstød medAuri fikKarsten Johansen store smerter i det ene knæ, og i første omgang frygtede man at det var ledbåndet der var beskadigt.

Det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet, da det trods alt kun er menisken der har fået et lille vrid. Karsten har siden hen modtaget behandling, og da brondby.com her til formiddag fangede ham liggende på massegebriksen, var det med akupunkturnåle i fødder, knæ, mave, ryg og hovedbund.

Den kropsstærke angriber var lettet efter de seneste meldinger fra sundshedssektoren.

- Det var heldigt det ikke var ledbåndet der var revet over. Jeg har aldrig haft problemer med mine knæ før, så jeg vidste ikke helt hvor slemt det var lige da jeg kunne mærke knæet fik et vrid.Knæet ser meget bedre ud nu.Det er stadigvæk lidt ømt, men der er sket meget i forhold til i går. Jeg synes der er stor fremgang at spore, og jeg regner bestemt med at træne igen på fredag, forklarer en glad og optimistisk Karsten Johansen til brondby.com.

Senere i dag kan du læse om dagens træning, ligesom brondby.com også bringer dig det sidste nye mht. Morten Wieghorsts skade i knæet. Efter en undersøgelse i mandags, venter den stærke midtbanespiller svar på undersøgelsen i løbet af dagen.

Karsten Johansen slap med skrækken, og regner med at være på træningsbanen på fredag.