Efter to nederlag kommer en sejr

25.03.2004 00:00

Det kan næsten kun blive til en sejr ? eller i hvert fald point - på søndag, når Brøndby spiller på udebane mod FC Nordsjælland. Det er nemlig seks et halvt år siden, Brøndby senest har prøvet at tabe tre superligakampe i træk. Og eftersom de to første SAS Liga kampe her i foråret begge er endt med nederlag, må der ligge point og vente på de blå-gule i opgøret i Farum i weekenden.

Senest Brøndby måtte indkassere tre nederlag i superligaen på stribe var tilbage i august-september 1997 i det, der ellers er klubbens pointmæssigt bedste sæson nogensinde. 22. august 1997 tabte Brøndby med 1-4 i Parken til FCK. Runden efter tog Silkeborg alle tre point med 2-1 på Brøndby Stadion, og fredag den 5. september vandt AaB med 3-0 på Aalborg Stadion. Herefter tog Brøndby virkelig fat.

Først et par kampe med blandede resultater, og så vandt BIF 12 superligakampe i streg fra 5-0-sejren over Ikast i oktober 1997 til 3-1 over OB i april 1998. Dette er i øvrigt stadig superligarekord i dag. Udover de tre beter i træk blev det kun til yderligere to nederlag i hele den sæson.

Peter Foldgast blev matchvinder da FC Nordsjællandvar påbesøgi efterårets sidste kamp påBrøndby Stadion.

Altid point mod FC Nordsjælland

Søndagens modstanderhold er det eneste af de nuværende superligamandskaber, der aldrig har prøvet at slå Brøndby. I fem forsøg har de kun scoret fire mål mod Brøndby, der til gengæld har nettet hele 13 gange. Indtil nu har Laudrup & Co. hentet fire sejre og én uafgjort mod nordsjællænderne. Heriblandt er 7-1-storsejren tilbage fra 23. november 2002, hvor Morten Wieghorst scorede hele fire mål i samme kamp.

Det har kun to spillere overgået i superligaens historie. Det er Søren Andersen, der scorede alle mål, da AaB slog Viborg 5-0 i 31. juli 1996. Den anden er Bomber-Bo Hansen, der lavede fem Brøndby-mål i samme kamp, da Århus Fremad blev kørt over med 7-1 10. maj 1998.

Den skuffende sæson, FC Nordsjælland har haft efter den flotte tredjeplads sidste år, skyldes bestemt ikke dårlige resultater på hjemmebane. Her ligger FCN på en sjetteplads efter at have hentet hæderlige 18 point i 12 kampe. Det er på udebane, den er helt gal for Christian Andersens tropper. Tigrene fra Nordsjælland er således det eneste hold i SAS Ligaen, der slet ikke har vundet på fremmed græs. I 10 kampe er det kun blevet til fire point.

Martin Retoverklar til weekendens kamp mod FC Nordsjælland efter overstået karantæne mod OB.

FC Nordsjælland har især fået lukket af nede bagved her i starten af forårssæsonen. Målscoren efter opgør mod Viborg og AB lyder på kun 1-0, så effektiviteten oppe foran har ikke just været den bedste. I denne sæson har klubben slet ikke prøvet at vinde to kampe i træk i SAS Ligaen. Seneste det blev til sejre i to på hinanden følgende kampe for FC Nordsjælland/Farum Boldklub var i 32. og 33. runde sidste sæson.


Produceret af netsuperligaen.dk

Ekstra på brondby.com