Dan Anton: Vi skal vinde alt

24.03.2004 00:00

- Alle ved jo jeg laver mange mål til træning, så nu måtte jeg jo bevise det under kamp.

Det var svært at tvære smilet af Dan Anton Johansens ansigt efter kampen, hvor det endelig lykkedes ham, at score fra distancen efter flere forsøg i efteråret.

- Jeg troede den ville tage overliggeren og gå ud, og jeg nåede faktisk at tænke ?åh nej, ikke for tredje gang?, men den var jo langt inde, griner han.

- Sejren er nu vigtigere end mit mål. Efter 4 nederlag er det da klart en lettelse, og vi skulle vinde i dag. Sådan er det når man spiller i Brøndby, der er krav om sejr hver eneste gang, og det bliver ikke mindre når man taber 4 i træk.

- Vi skal vinde alle kampe, og vi starter fra nu af, når han at love, inden det er af sted til omklædningsrum og sejrssang.

Martin Retov

- Dejlig sejr, dejligt at få nogle kilometer i benene. Jeg har jo været ude i hver anden kamp indtil nu.

Martin Retov er kontant i sin beskrivelse af aftenens opgør.

- Det er en meget tung bane i dag, men jeg synes vi klarer det godt. Vi lukker sådan set allerede kampen efter 20 minutter, og holder derefter Frem fra reelle målchancer. Det kan vi ikke være utilfredse med, konstaterer han.

- Det var dejligt at vinde igen, og nu gælder det om at komme ind i en stime. Vi har hele tiden sagt at vi vil være mestre, og nu begynder det for alvor. På søndag tager vi næste skridt, og så må vi tage dem som de kommer, lover han.

Andreas Jakobsson

Den rolige svensker måtte lade sig skifte ud i anden halvleg, og forklarer:

- Jeg får et spark i første halvleg og vrider lidt rundt på knæet. Det gjorde ondt, men jeg kunne godt fortsætte. Desværre blev det værre i anden halvleg, og jeg ville ikke tage nogle chancer, så jeg bad om at komme ud.

- Nu må vi lige give det ro, og så ser vi i morgen. Jeg kan godt mærke det, men lad os se. Ingen grund til panik, smiler den rolige svensker, og glæder sig over en sejr, han kort og koncist beskriver som:

- Utrolig vigtig.

Ekstra på brondby.com