Angrebet: Vi skal slå til!

03.03.2004 00:00

- Selvom de har en 1-0 føring i ryggen, skal vi primært koncentrere os om at stå godt og så satse på nogle kontrachancer. Derfor kan det selvfølgelig blive en kamp, der ligger godt til mig. Det kan blive en fordel, men der skal så også løbes nogle ekstra meter den anden vej. Desuden vil det få Barcelona til at sprede sit spil endnu længere ud, udtaler Jonas Kamper om aftenens kamp mod FC Barcelona.

Hvis Brøndby IF skal overraske i opgøret på Camp Nou, er nøglen til succes ifølge svenske Mattias Jonson klar.

-Vores chance vil helt sikkert være, at de ikke er helt klar til opgaven. Man kan klart fornemme, at de undervurderer os. Det ville det være en kæmpe skandale for klubben, hvis de ikke slår os ud, og jeg tror helt sikkert på at vi vinder 2-0. Vi skal bare slå til når chancen byder sig, lyder vurderingen fra Mattias Jonson.

Mattias Jonson og holdkammeraterne tror på egne evner før aftenens brag på Camp Nou.

Laudrup vil spille eget spil

- De vandt jo 1-0 i Brøndby, og alle forventer, at man ganske enkelt ikke kan tabe på hjemmebane. For dem er den hjemme. Vi skal udnytte, at de måske er mentalt videre, og fra Brøndby-kampen i 98, skal vi så lære, at vi skal score på de få chancer, vi kommer frem til. Så kan det lade sig gøre, forklarer Laudrup og fortsætter.

- Måske er det ikke alle Barcelona-spillere, der tager alt, hvad Frank Rijkaard siger lige højtideligt. De siger i stedet, at som det går lige nu, kan de slet ikke tabe. Rent mentalt er de allerede videre til næste runde, og det skal vi forsøge at udnytte, siger Laudrup, der ikke forudser at det mægtige stadionvil betyde alverdenfor de unge Brøndbyspillere.

- Spillerne klarede det i Schalke, hvor larmen helt sikkert var højere, end den bliver her, så der er ikke noget at være bange for. Vi behøver ikke at gå på kompromis med vores spillestil. Når vi har bolden, skal vi stadig prøve at spille den. Måske skal vi forsvare os mere kompakt, men ikke noget med at stille ti mand i forsvaret, for så bliver vi straffet, slutter cheftræner Laudrup, der i aften har muligheden for sensationelt at slå FC Barcelona ud af UEFA Cuppen. En 2-1 sejr til Brøndby IF er nok ...

Laudrup, her i selskab med John Faxe, har på fornemmelsen at Barcelonas spillere undervurderer Brøndbys unge hold.

Ekstra på brondby.com