Wieghorst melder fra til EM

26.05.2004 00:00

Morten Wieghorst traf i går en af karrierens sværeste beslutninger, da han i går meldte fra til den kommende EM-slutrunde i Portugal pga. den nok så omtalte knæskade, der har voldt ham problemer gennem hele forårsæsonen.

- Jeg er selvfølgelig meget skuffet lige nu. Det gør ondt indeni, men jeg må også være realistisk overfor mig selv, og jeg kan ikke nå at komme op i omdrejninger til slutrunden. Holdet ville ikke være tjent med mig nede i Portugal, hvis ikke jeg kan yde mit bedste, udtalte Morten Wieghorst i går iEM-lejren.

- Jeg tog selv beslutningen i samråd med landstræneren og Mogens Kreutzfeldt. Jeg kunne fortælle dem, hvordan min krop havde det efter et træningspas i går (mandag, red.) med Brøndby, som var mit første i over en uge. Det gør ondt i dag, og derfor følte jeg, at den bedste udvej var at melde afbud. Og det var der fuld forståelse for, forklarer 33-årige Morten Wieghorst.

Morten Wieghorst trænede med i mandags for Brøndby, men havde dagen efter så ondt, at han har måtte melde fra til den kommende EM-slutrunde.

Følte sig ikke klar til EM

De seneste uger har været en lang kamp for at komme sig over knæskaden, der stammer fra en tidligere operation i knæet. Drømmen om en EM-slutrunde er derfor væk, hvilket midtbanegeneralen trods alt kan se fra en humoristisk side.

- Kemien er der bare ikke mellem mig og EM-slutrunder, kunne han berette med et smil med henvisning til de tidligere slutrunder hvor henholdsvis skader og sygdomdsforløb har ståeti vejen.

- Jeg har fået al den opbakning, jeg overhovedet kunne ønske mig af landstræneren, lægestaben og af Brøndby, fordi de har også vidst, hvor meget jeg ønskede at komme med til EM. Men det er mig, der ved, hvordan min krop har det, og jeg er ret sikker på, at jeg ikke kan nå op i de omdrejninger, der skal til for at spille med ved en EM-slutrunde, siger Morten Wieghorst der kan se frem til en operation i knæet i den nærmeste fremtid.

Morten Wieghorst i aktion mod Esbjerg. Der venter Wieghorst en operation i knæet indenfor kort tid.

Ærgerlig landstræner

Det var landstræner Morten Olsen der i går i EM-lejren i Vedbæk, informerede om Morten Wieghorsts beslutning, og Morten Olsen lagde ikke skjul på sin ærgelse over at miste en af nøglespillerne på holdet.

- Det er brand ærgerligt og utroligt bittert. Morten har været en vigtig brik i hele vores forberedelse til slutrunden, og kunne også have været en vigtig brik i Portugal. Men i dette øjeblik tænker man primært på spilleren, fordi man ved, hvor stor en oplevelse en slutrunde er for en spiller, fortalte Morten Olsen til pressen.

- Der var ingen grund til at vente med beslutningen. Wieghorst traf selv den endelige og afgørende beslutning. Han tog hensyn til holdet ved at melde tidligt afbud frem for at vente ugen ud. Vi må nu håbe på, at en operation vil forlænge hans fodboldliv, og jeg har sagt til ham, at vi håber at se ham tilbage på holdet, når vi begynder VM-kvalifikationskampene til efteråret, forklarede landstræneren, der udtager en erstatning for Morten Wieghorst efter weekenden.

Her kunne Brøndbys Thomas Kahlenberg og Martin Retov være en mulighed, eftersom de begge er i periferien af holdet. Landstræneren udtager en erstatning for Wieghorst efter weekendens runde i SAS Ligaen.

Morten Wieghorst i selskab med FCK's Alvaro Santos.

Ekstra på brondby.com

  • Tjek mere om landsholdet på