Stor interesse for sæsonkort

15.05.2004 00:00

Som det også kan konstateres på antallet af henvendelser til klubben, bekræfter ugens afstemning, at 2004/05-sæsonen vil blive endnu et rekord år hvad angår salget af sæsonkort til Brøndby Stadion.

Om det er Michael Laudrups fodbold-filosofi, den fantastiske stemning eller et resultat af de markante rabatter vides ikke, men et ejerskab af en fast plads til Brøndby IF?s hjemmekampe er blevet en eftertragtet vare.

Ifølge afstemningen har 23% af jer allerede fast plads, som i regner med at beholde. Yderligere 41% er enten sikre på, at købe deres første kort til næste sæson eller de overvejer at udnytte tilbuddet. Detgiver en positiv interesseprocent på hele 64%, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende.

De sidste 36% af brondby.com?s brugere mener ikke de harbrug for et sæsonkort. Endnu.

I denne sæson har sæsonkort-holderne haft stor glæde af forkøbsretten til de store kampe i Europa.

Læs mere om sæsonkortene og rabatten .

Kampmagasin

En del af oplevelsen for mange er at bruge tiden før kampen, eller i pausen, på at læse interviews med spillerne, Per Bjerregaards status, modstanderens syn på Brøndby eller andre af de mange artikler i det nye kampmagasin.

Vi prøver hele tiden at forbedre oplevelsen af at gå til fodbold i Brøndby, og kunne godt tænke os at kende dit syn på kampmagasinet. Klik dig ind på ugens afstemning, og lad os vide, hvad du synes om det.

.