Sennels: Vi spiller en super kamp!

06.05.2004 00:00

- Det er sådan lidt paradoksalt at de vinder, for vi spiller en super kamp. Vi spiller måske noget af det bedste offensive fodbold vi har spillet i lang tid og kører den meget rundt. I perioder har vi måske 20-25 afleveringer uden de er i nærheden af bolden, og så står vi her med håret i postkassen og har tabt, sagde Asbjørn Sennels da brondby.com var på plads med mikrofonen efter DONG Cup semifinalekampen mod AaB.

- Selvom det er svært bliver vi nød til at hæfte os ved det gode spil der egentlig var. Indstillingen var på sin vis også god nok, det er så lidt ærgerligt at vi ikke er 100 %koncentreret nok i alle 90 minutter, men spillet frem af banen det må vi tage med til de næste kampe, siger Sennels inden han runder af i det lange interview du kan tjekke i .

- Vi vil utrolig gerne vinde mesterskabet. Om det er et krav...jo det er det nok nu!

Sennels synes Brøndby spillede den bedste offensive kamp længe, men ind ville bolden ikke.

Hav af chancer

Dan Anton Johansen var tæt på at komme på måltavlen, da han med et flot langskud bragede bolden på stolpen, mens AaB's målmand Jimmy Nielsen blot kunne se til. Meget symtomatisk for kampen ramte bolden ydersiden af stolpen, og den stærke højreback kom ikke på måltavlen i en kamp, han mente burde have sikret finaleplads i DONG Cuppen.

- Jeg synes folk gjorde det okay. Producerede en masse chancer og vi fik faktisk scoret. De kommer foran rimelig hurtigt. Vi sover lidt i de første minutter, men vi vidste vi nok skulle få scoret. Det gjorde vi men der var en lille svipser nede bagved og det er hvad der sker, forklarede Dan Anton Johansen der ikke var i tvivl hvorvidt det var fortjent med nederlaget.

- Det synes jeg ikke, det kunne alle se. Selv pressen, tilskuerne uden for banen og os selv. Vi har jo et hav af chancer og vi skal bare putte den ind, sukker Dan Anton inden han runder af.

- Vi går ud for at vinde mesterskabet og det skal vindes!

Flot opbakning fra lægterne hjalp desværre ikke til udesejr.

Ekstra på brondby.com