Retov: Vi skaber slet ikke nok

14.05.2004 00:00

- De står meget tæt i deres to 4-kæder, og det var meget svært at komme til at spille dét spil vi, og jeg, gerne vil. Jeg får et par halve afslutninger, men vi kommer slet ikke frem til nok. Det bliver mere fight og nærkampe end fodbold i dag, og det er pisse-ærgerligt.

Martin Retov var, som resten af truppen, skuffet over aftenens kamp.

- Jeg starter på den offensive midtbane, da Kim Daugaard og Wieghorst tager sig af de to bageste pladser, og egentlig kommer vi ok i gang i kampen. Vi får ikke skabt nok, men første halvleg er alligevel vores, og vi holder dem jo stort set fra chancer.

Thomas Kahlenberg spillede en anonym kamp på venstekanten hvor han ret beset ikke hører hjemme.

- Af én eller anden grund falder det lidt sammen i anden halvleg, og så scorer de på én af de eneste afslutninger de har inden for rammerne. Det er surt, men nu må vi se at gøre vores arbejde i de sidste 3 kampe, og hive maximum points hjem. Mere kan vi ikke gøre, men vi må ikke gøre mindre!

Jonas Kamper virkede tændt men fik slet ikke nok ud af det mod et koncentreret og påpasseligt FCK-hold.

Johan Absalonsen

- Det er en svær kamp at komme ind i. Vi spiller egentlig OK i første halvleg, men i anden halvleg er det noget rod. Jeg kommer ind på fløjen, og siden hen som venstre midt, men vi får slet ikke skabt noget. Det er sgu irriterende!

Morten Wieghorst spillede omkring en time i går, men var et stykke fra sit normale niveau.

- Det virker som om vi mister lidt mod, da de scorer til 1-0, og derefter trækker de sig endnu længere tilbage. Det er forståeligt nok, men vi skal være meget bedre til at udnytte den slags.

- Nu handler det om 9 points i de sidste 3 kampe. Intet mindre!

En Brøndbyspiller i græsset på en sort aften for Brøndby IF's vedkommende.

Ekstra på brondby.com