Per Nielsen udskrevet

28.05.2004 00:00

Endnu en Brøndbyspiller har overstået en operation og kan begynde at se frem mod den kommende sæson. I dag blev anfører Per Nielsen udskrevet fra Gentofte Amtssygehus, hvor han i går fik opereret sin brækkede kæbe.

- Jeg har det godt. Operationen gik fint. Kæben sidder igen helt som den skal, og jeg kan så småt begynde at spise normalt igen efter, at jeg har været på flydende kost siden uheldet, fortæller Per Nielsen.

Per Nielsen klar til træningsstarten i juli.

- Lægerne har sagt, at jeg vil kunne være helt klar til at træne på fuld kraft igen, når vi starter træningen til den nye sæson. så det er så godt som det kan være. Nu mangler der bare, at gutterne klarer AB og at Nordsjælland tager point fra FCK i morgen. Så bliver det en god pinse.

Ekstra på brondby.com