Køb dit sæsonkort på brondby.com

21.05.2004 00:00

Brøndby IF udvider nu servicen over for sæsonkortholderne. Det betyder at du nu kan købe eller forny dit sæsonkort i webshoppen her på brondby.com

- Vi har længe ønsket at give eksisterende og kommende sæsonkortholdere mulighed for at købe og forny deres sæsonkort online. Den store hurdle har hidtil været håndteringen af billeder, men da billedet fjernes fra sæsonkortet som led i det nye elektroniske adgangssystem som vi indfører fra den nye sæson, er den hurdle ryddet af vejen, fortæller marketingchef i SAKAMOTO, Thomas Lytzen.

brondby.com videreudvikles

Onlinesalget af sæsonkort er første led i de ændringer som brondby.com vil gennemgå i denne kommende tid. Her ændrer vi bl.a. på den måde kampe og spillere præsenteres, således at du får et større overblik over de mange artikler og mediaklip som lægges online på brondby.com.

- Vi gennemfører desuden en større omlægning af det content management system som bruges til at vedligeholde brondby.com. Det kan betyde at brugerne - mens arbejdet pågår - vil opleve at elementer og sider ikke er tilgængelige i en kort periode, uddyber Thomas Lytzen.

Omlægningen betyder også at nogle tjenester forsvinder fra brondby.com. Bl.a. udfaser vi chatetn og debatforummet, lige som der sker omlægninger i forbindelse med login-funktionen der fremover erstattes af en nyhedsbrev. Det betyder at vi vil bede dig om at gentilmelde dig brondby.coms nyhedsbrev når ændringerne er gennemført.

Ekstra på brondby.com