Din stemme: Mere Brøndby!

22.05.2004 00:00

Redaktionen har fået mange positive reaktioner på det nye kampmagasin, og det kan også ses på antallet af solgte blade, at interessen for magasinet er stigende. Alt kan dog blive bedre, og vi prøver hele tiden at følge med i brugernes ønsker, hvilket også var baggrunden for sidste uges afstemning.

Vi spurgte til hvordan kampmagasinet kan gøres bedre, og indholdsmæssigt er ønsket, at vi skal fokusere endnu mere på eksklusive interviews med folk i og omkring Brøndby IF. Flere billeder og mere statistisk materiale er også blandt ønskerne, og det er alt sammen noget, redaktionen tager med i betragtning, under den kontinuerlige udvikling af bladet.

Kampmagasinet har fået et ansigtsløft, og mere stof.

Topscorer på ønskelisten blev i øvrigt et helt nyt format, f.eks. som et indstik i en gratis-avis. Det er ikke noget der kan gøres over natten, men når en tredjedel af stemmerne peger på netop denne mulighed, er det naturligvis noget der vil blive diskuteret.

Webshoppen - noget for dig?

I denne uge åbnede vi op for bestilling af årskort på webshoppen. Denne mulighed blev allerede første dag brugt flittigt, og som beskrevet i , er det ikke den eneste nye mulighed, der bliver åbnet op for på brondby.com.

Årskort, billetter og merchandise er blot nogle af de ting brondby.com tilbyder i dag. Vi vil naturligvis gerne promovere disse features, så vore brugere kan drage fordel af alle mulighederne på sitet, og det gør vi da også jævnligt.

Det nytter dog kun noget, hvis brugerne er interesserede i at benytte sig af mulighederne. Hvordan er din indstilling til web-shoppen? Har du brugt den, vil du bruge den, eller er det slet ikke noget for dig?

Vi holder os inden for Brøndby-medierne, og vil i denne uge gerne høre din mening om webshoppen på brondby.com. Tjek , klik dig ind på ugens afstemning, og giv din holdning til kende.

.

Ekstra på brondby.com