Ankergrens heldige hånd

24.05.2004 00:00

Hvis der er nogen der er i tvivl om, at der er stor forskel på sejr og nederlag i fodboldens verden, behøver man blot lægge vejen forbi Brøndbys bane tre. Her træner Brøndbyholdet til dagligt og de omkring 20 fremmødte kunne i dag overvære en af de rigtig sjove træninger. Stemningen var selvsagt i top, efter 3-1 sejren over Frem i går.

Spillerne hyggede sig med først en omgang kant, der bød på svingende præstationer, mest af alt de mindre gode. Karim Zaza, Allan Olesen, Johan Absalonsen og Martin Retov havde alle mindre vellykkede aktioner. Karim Zaza blev tilmed stemt som den dårligste af holdkammeraterne med fire stemmer, mod tre til Olesen og Absalonsen.

Det var tilmed Michael Laudrup der havde den afgørende stemme. Med begrundelsen at Thomas Hansen ikke skulle have hans stemme to gange i træk, faldt valget altså på Karim Zaza, til stor morskab for spillerne.

Karim Zaza er netop kåret som den dårligste af resten af truppen.

Første vælger og spil på håndboldbanen

Efter kanten var spillerne på håndboldbanen, hvor der blev spillet til to mål. Holdene blev delt efter bedste folkeskoleprincip, nemlig første og anden vælger. Ankergren var første vælger og han lagde stærkt ud med at vælge Mattias Jonson, mens Karim Zaza pegede på Morten Wieghorst. Kahlenberg og Foldgast kom på Ankergrens hold, mens Zaza satsede på Dan Anton Johansen Martin Retov.

Morten Wieghorst fra det defensive hold.

- Jeg havde valgt at grundstammen på holdet skulle være landsholdsspillere tilføjet guldfuglene. Derfor valgte jeg Mattias og Kahlenberg, suppleret med er Lorentzen og Johan Absalonsen der er mine guldfugle. Foldgast er jo som sådan ikke landsholdsspiller, så han og Allan O var bare fyld, mens jeg selv var...hvad skal jeg kalde det...jo, Abramovic! Det var mig der købte alle spillere, grinede Ankergren højlydt.

Ankergren indleder med Jonson mens Zaza vælger Wieghorst som modtræk.

- Tag Absalonsen Anker, hvisker Foldgast.

Ankergren, Foldgast, Absalonsen, Kahlenberg, Jonson og Allan O på gult hold.

Zaza ville så meget ...

Karim Zaza valgte at satse på hovedsageligt defensive kræfter, ifølge eget udsagn for selv at spille offensiv midtbanespiller med en fri rolle. Det lykkedes dog også til fulde for Zaza der var flagrende i sit spil, ikke mindst benene og armene, hvilket bl.a. kostede Allan Olesen et slag i hovedet og blod i munden. Bevares Zaza var da bevægelig og udfordrende, og ja så er der vist sagt nok om den sag...

Karim Zazas iver rakte ikke til sejr, for Ankergrens tropper var klart overlegne på den lille håndbolbane. 6-3 lød sejren på, der ikke var et mål for lille. Gult hold var velorganiserede, fremadrettede og særdeles effektive foran kassen, mens orange holds taktik med at lade Zaza styre offensiven, ja den gik altså ikke i dag ...

Det startede ellers skidt for Ankergrens hold, der kom bagud 2-0 men med 6-3 sejren var hans indkøbspolitik den bedste - og mest seværdige!