Samarbejdet mellem selskabet og foreningen styrkes

02.06.2004 00:00

En stor del af forudsætningen for sportslige og kommercielle succes i Brøndby IF ligger i samarbejdet med Brøndbyerens Idrætsforening. Både selskabet og foreningen ønsker imidlertid at styrke og professionalisere dette samarbejde yderligere, og derfor er generalsekretær Emil Bakkendorff den 1. juni tiltrådt som forretningsfører i Brøndbyernes Idrætsforening.

Samtidig nedlægges stillingen som generalsekretær, hvis funktioner i første omgang vil blive varetaget af talentchef Kim Vilfort og adm. dir. Per Bjerregaard.

- Emil var en af de første fuldtidsansatte i dansk fodbold. Han har været med hele vejen i Brøndby IF?s succes som holdleder, sælger og til sidst som sportslig-adminstrativ ansvarlig og passer i kraft af sine store rutine og sit store kendskab til det livsvigtige sampspil mellem forening og selskab, perfekt til jobbet som leder af Brøndbyernes Idrætsforening, fortæller adm. dir og formand for Brøndbyernes Idrætsforening, Per Bjerregaard.

Emil Bakkendorff har hidtil varetaget den sportslig-administrative del af SAS Liga-holdet, sikkerheden på Brøndby Stadion samt Brøndby IF?s relationer til det europæiske fodboldforbund, UEFA.

Emil Bakkendoff vil dog stadig varetage en rækkke sportsligt-administrative opgaver som led i forberedelserne til sæsonen 2004/05. Emil fortsætter desuden som sikkerhedschef i forbindelse med afviklingen af Brøndby IF?s hjemmekampe.

Ekstra på brondby.com