Fra Bænken til Banen

09.06.2004 13:43

Brøndby IF er et velkendt navn i Danmark ? ikke kun for de sportslige resultater ? men også for at være en klub der i høj grad tager et socialt medansvar. Brøndby IF tager nu et skridt videre. Med støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration indleder Brøndby IF projektet 'Fra bænken til banen' der skal bidrage til at øge beskæftigelsen blandt nydanskere.

Mere end 50 procent af alle jobs formidles i dag via personlige netværk som kan svære at opbygge når man står uden for arbejdsmarkedet. Projekt ?Fra bænken til banen? skal derfor skabe netværk mellem Brøndby IF?s mange nydanske medlemmer og Brøndby IF?s hen ved 300 sponsorer der repræsenterer 30.000 potentielle arbejdspladser ? alle virksomheder der er vidtfavnende hvad angår kravene til de unges uddannelse og joberfaring.

Formidlingen vil foregå i et tæt samarbejde med allerede eksisterende lokale jobtiltag, men udgangspunktet for vores indsats er vores kendskab til de unge fra fodboldklubben. Her er Brøndby IF ikke den normale sagsbehandler. De unge spiller fodbold af lyst og interesse, og Brøndby IF har således mulighed for at give de unge et helt anderledes skudsmål end de mere gængse anbefalinger. Her vil værdier som indstilling, (med)ansvar, træningsiver, opførsel og (selv)tillid være i fokus.

Mogens Krogh og Kim Vilfort tilknyttes ?Fra bænken til banen? som jobvejledere, og formidlingen vil komme til at foregå efter kortlægning af de unges kvalifikationer og ønsker ? eventuelt med anbefaling af supplerende uddannelse. I den sammenhæng vil projektet naturligvis gøre brug af Kim Vilforts læreruddannelse. Formidlingen vil foregå dels ved direkte kontakt virksomhederne og dels på en til formålet oprettet internetbaseret jobportal.

- Det frivillige foreningsarbejde er en glimrende indgang til at integrere unge nydanskere der desværre ofte har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Med dette projekt får de en garanti for at de vurderes på baggrund af deres indsats. Og især glæder det mig at ?Fra bænken til banen? kombinerer offentlige tiltag med erhvervslivet og det frivillige foreningsarbejde. På den måde viser Brøndby IF igen vejen frem. Det er et projekt kun med vindere, udtalte integrationsminister Bertel Haarder daprojekt 'Frabænken til banen' blev lanceret på et pressemøde på Brøndby Stadion.

Projektet ?Fra bænken til banen? er pga. sin unikke idé samtidig udpeget til Danmarks repræsentant i det fælleseuropæiske ?Brug for alle unge?-projekt som EU-Kommissionen støtter.

Besøg 'Fra bænken til banen' på nettet.