Forrygende sæsonkortsalg

15.06.2004 00:00

Der bliver trængsel på Brøndby Stadion i den kommende sæson - i hvert fald efter sæsonkortsalget at dømme. Efterspørgelsen efter en fast plads på Brøndby Stadion er markant, og noget tyder på at vi når det højeste antal sæsonkortholdere nogensinde.

Det betyder naturligvis at der skal produceres ekstra mange sæsonkort, lige som et indviklet puslespil af fornyelser og flytninger skal falde på plads. Men fortvivl ikke; dit sæsonkort ankommer med posten inden sæsonstarten den 25. juli.

Oplevelser såsom UEFA Cup-kampen mod Schalke 04 har bidraget til at sparke sæsonkortsalget i vejret.

Som led i forberedelserne til SAS Liga-sæsonen 2004/2005 er de røde sæder på Codan Tribunens mellem-øvre afsnit ved at blive skiftet, og samtidig gennemføres en omfattende omnummering af Nedre Codan Tribunen, hvilket bl.a. betyder at blok-inddelingerne forsvinder og erstattes af detrække- og sædenummersystem som kendes fra de øvrige tribuner på Brøndby Stadion.

Ekstra på brondby.com