Følg Absalonsen på tv
09.07.2004 00:00
Johan Absalonsen var yderst velspillende i onsdagens træningskamp mod tyrkiske Besiktas. Den 18-årige kantspiller var konstant udfordrende ligesom han flere gange forsøgte sig på langskud.
I aften spiller Johan Absalonsen og resten af Brøndbyholdet sæsonens 2. træningskamp, når de til Alpen Cup spiller om 3. pladsen mod Dinamo Tblisi, der tabte deres første kamp 4-0 til Salzburg.
Michael Laudrup og John Faxe Jensen må fortsat undvære EM-spillerne Andreas Jakobsson, Mattias Jonson og Thomas Kahlenberg, der først på søndag støder til truppen.
Ligesom tilfældet var i onsdags, har holdet trænet en enkelt gang her i formiddags, inden der er kick off i aften.
Kampen kan følges i aften på Eurosport fra kl. 17.55. Du kan umiddelbart efter kampen læse resultatet her på brondby.com
Johan Absalonsen var bedste mand mod Besiktas i onsdags.