Laudrup: De store skal lige i gang

31.01.2004 00:00

- Det tager lidt længere tid for de store drenge at komme i omdrejninger, end det gør for de unge, men det er jo ikke en overraskelse. De unge og lette spillere er lidt længere fremme, og efter en knaldhård uge på træningsbanen var kampen i dag fin nok.

Michael Laudrup var enig i, at det så set lidt statisk ud i første halvleg, men overordnet set er holdet, fysisk, hvor det skal være lige nu.

- I de to første kampe skulle vi lidt i gang med boldspillet igen, og vi bruger en del forskellige spillere. I dag gør folk som Absalonsen og Lorentzen det rigtig godt, men det synes jeg nu gælder generelt for de unge.

Wieghorst ikke helt ung, men spillede alligevelen godhalvleg

- Det er først i næste uge vi begynder på de lidt kortere træningspas med pasnings- og positionsspil, og så skal vi selvfølgelig op i fart. Vi tager lige en fysisk test mandag, som vi startede med til første træningsdag, men derefter går det sydover.

- Ud over det træningsmæssige er de tre kampe i Spanien mod stærke modstandere en vigtig del af forberedelserne. Skal spille dem på rimelig kort tid, så det bliver ikke med samme hold hver gang, men vi vil helt sikkert nærme os den optimale opstilling.

Klar i næste uge

Det er ikke alle der har været med under den første del af opstarten, men de fleste er på vej tilbage.

- Niki og Jonas bliver helt sikkert klar, og så skal vi lige se med Kalle og Auri. Jeg er dog overbevist om, at når vi starter op i Spanien er det kun Ruben og Dalgas, der er ude.

- Alt er planlagt dernede, og jeg glæder mig meget til turen. Jeg kender anlægget, og selvom jeg ikke selv har trænet dernede kan jeg sige, at det er rigtig gode forhold, der venter os.

- I det hele taget gælder det om at være i form og helt klar d. 26. februar ? ikke nu og her. Det regner jeg bestemt med at vi er, slutter cheftræneren af med et tilfreds smil.

Ekstra på brondby.com