Andenplads i B.T. Cup

11.01.2004 00:00

Efter en meget lige finale måtte Tom Køhlerts drenge tage til takke med andenpladsen i dette års udgave af den traditionsrige B.T. Cup. Trods en masse afslutninger mod AaB?s mål blev det David Nielsen, der langt inde i overtiden afgjorde kampen, og dermed kunne han sende præmiechecken og titlen tilNordjylland.

Egentlig et meget flot resultat af Brøndby?s unge drenge, der ellers i den første puljekamp langt fra lignede en finalist. Efter 3-1 nederlaget til AC Horsens blev det dog til sejr over netop AaB, efterfulgt af 2-2 mod BK Frem. Resultatet rakte til en andenplads, der betød kvartfinale mod FC Midtjylland.

Denne kamp blev vundet i overtiden på et flot mål af er Lorentzen, og således kvalificerede Brøndby IF sig til semifinalen. Her blev det til en 2-1 sejr over Herfølge, hvorved finaledeltagelsen var en realitet. Modstanderen blev altså AaB, der i den indledende runde endte som 3?er i Brøndbys gruppe.

Vil vinde

Efter finalekampen var det en ærgerlig Dan Anton Johansen, der mødte brondby.com:

- Det er altid dejligt at komme i gang. Vi skulle lige finde os til rette med de nye regler, men da vi så kom i gang gik det godt nok. I finalen har vi hele spillet og en del afslutninger, men vi vidste godt det kunne være farligt at spille for offensivt.

Hvorvidt det sociale trods alt ikke er vigtigere i en sådan turnering afviser Dan Anton hurtigt:

- Det er fa?me da ikke for sjov vi spiller. Du griner, men vi tager det sgu seriøst, kommer det kontant. Man kan ikke rende rundt og tænke på skader og sådan noget, for så får man dem først. Men jo, selvfølgelig er det rart at få sagt goddag og at få hilst på fansne. Men der skal da ikke være tvivl om, at vi gik efter at vinde!

Karim kan leve med andenpladsen

Stævnets bedste spiller, Karim Zaza, var lidt mere afdæmpet.

- I det store hele er jeg tilfreds, men jeg er skuffet over den sidste kamp. Specielt på fansnes vegne. Efter første kamp troede jeg helt ærligt, at det var 3 kampe og så i bad, men vi fik spillet os ind. Til sidst var det de små marginaler, og det kan man ikke gøre så meget ved.

- Når alt kommer til alt tror jeg de fleste er enige om, at hvis det bliver til guldmedaljer i sommer, så kan vi godt leve med en andenplads i BT Cup, kommer det med tør ironi.

er Lorentzen er tydeligvis glad for at være kommet i gang:

- Vi har trænet lidt allerede, så lidt i gang er vi kommet. Men i dag var det som om vi startede rigtigt, og det var fedt at spille derinde. Vore fans skabte en kanon stemning, og når det så er indendørs bliver der endnu mere tryk på. Det var fedt!

Store opgaver i vente

- Nu begynder det hele for alvor i morgen, og jeg glæder mig meget. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver hårdt, men de har allerede taget rigtig godt imod mig, så det bliver slet ikke noget problem. Jeg ved ikke om jeg har store forhåbninger om meget spilletid i foråret; det handler mest om at falde godt til, og udnytte de chancer jeg eventuelt måtte få.

Lorentzen slutter af med optimistiske toner for foråret:

- Nu skal vi i gang, og blive helt klar til de store opgaver. Og så gælder det om at vinde hvad vi kan i foråret ? det glæder jeg mig til!