Skidt generalprøve

21.02.2004 00:00

Brøndby IF tabte her til eftermiddag generalprøven før de to store opgør mod Barcelona, efter en første halvleg der mildest talt var under lavmålet for hvad man kan forvente af Danmarks førende fodboldhold.

Der var lagt op til, at startopstillingen til torsdagens kamp skulle køres ind, men træner-teamet må have fået flere spørgsmål end svar. Forsvaret stod egentlig meget godt i det meste af kampen, og de tre mål var også mere tilfældige end de var resultater af store fejl.

Asbjørn Sennels faldt hurtigt på plads i Brøndbys venstre forsvarsside.

Når det er sagt var der mange ting i defensiven, der slet ikke hang sammen, og det prægede naturligvis også spillet frem ad banen. Det var meget få afslutninger, der stod på blokken efter de første 45 minutter.

3-0 stod der til gengæld på måltavlen, og selvom føringen måske var et mål for stor, var den ingenlunde ufortjent.

Midtbanekometen Thomas Kahlenberg får afgørende betydning i torsdagens UEFA Cup-kamp mod Barcelona.

Nyt blod

Både op- og indstillingsmæssigt var det et helt andet hold, der kom på banen til anden halvleg. De taktiske og mentale rokeringer betød, at det nu var hjemmeholdet, der overtog taktstokken, og selvom der ikke blev scoret yderligere var der opmuntring at hente de sidste 45 minutter.

Spillemæssigt gik det hurtigere, afleveringerne var mere præcise og spillerne flyttede sig for hinanden. Venstresiden, anført af unge Johan Absalonsen og Asbjørn Sennels viste i glimt hvordan man lægger pres, og overspiller modstanderen, og på midten havde Andreas Jakobsson godt fat.

er Lorentzen og Johan Absalonsen satte mere tempo på Brøndbyoffensiven i 2. halvleg.

Bortset fra et par afslutninger udefra blev det aldrig rigtig farligt, og det spillemæssige overtag viste sig kun på nethinden. 0-3 var det endelige resultat, og så kan man tænke lidt over det.

Det gør Michael Laudrup og John Faxe Jensen sikkert også de næste par dage.

Kampen blev overværet af 2.164 tilskuere.

Opstillingen

K. Zaza
D. A. Johansen - A. Jakobsson - P. Nielsen - A. Sennels
K. Daugaard - M. Wieghorst - T. Kahlenberg
J. Kamper - K. Johansen - M. Jonson

Bænk

er Ankergren, Auri Skarbalius, Niki Zimling, er Lorentzen, Johan Absalonsen

Dommere

Tonny K. Poulsen, Bill René Hansen og Anders Nørrestrand

Ekstra på brondby.com