Sidste test bliver international

13.02.2004 00:00

Lørdag den 21. februar kl. 15:00 spiller Laudrups drenge deres sidste træningskamp inden de om torsdagen tager imod FC Barcelona i UEFA Cup'ens 3. tredje runde. Denne kamp er som det sikkert er de fleste bekendt, udsolgt. Så har du ikke sikret dig billet, og ønsker du at se de blå-gule i aktion på Brøndby Stadion inden liga-sæsonpremieren mod Esbjerg i marts, er dette sidste chance.

Modstanderen der erde slovakiske mestre fra MSK Zelinia der i 2. kval-runde til Champions League slog Macabi Tel Aviv ud, for i 3. runde at tabe til Chelsea. I 1. runde af UEFA Cup'en blev det til nedelag mod FC Utrecht.

De blå-gule vandt årets første træningskamp med 6-0 over Nykøbing Faster.

Billetsalg

Billetter til træningskampen mod MSK Zelinia koster 50 kroner og kan købes ved indgangene på kampdagen. Er du sæsonkortholder, har du naturligvis fri adgang til kampen. Er du medlem af Brøndby Support, har du mod forevisning af medlemskort ligeledes fri adgang til kampen.

Har du bestilt sæsonkort inden dags dato (13. februar), vil du få dit kort tilsendt i løbet af næste uge.

Ekstra på brondby.com